Salat på friland midt i december

Vi spiser stadig knasende sprød salat fra haven – her midt i december. Det har været dækket over med to lag fiberdug i de døgn, hvor der har været bare den mindste smule frost. Men det er alligevel lidt sjovt, at det kan lade sig gøre.

Flotte salatplanter - de nederste blade kan dog ikke bruges, men de øverste er fine.

Flotte salatplanter – de nederste blade kan dog ikke bruges, men de øverste er fine.

To fine hoveder fra friland.

To fine hoveder fra friland.

Jeg har også et bed med nogle fine Little Gem salathovedet stående. Dem gemmer jeg til sidst, da jeg ved at de klarer vintervejret godt, bare de dækkes ved frost.

Little Gem salatbed.

Little Gem salatbed.

De lover mulig nattefrost mandag morgen, så jeg har lige været ude  før midnat med lommelygte og lægge fiberdug over bede med salat, spidskål og bladselleri. Heldigvis var det flot måneskin, så jeg kunne se at dække. Vi skulle jo helst have frisk salat lidt endnu. I dag høstede jeg de sidste hoveder af Merville de Quatre Saisons.

Merville de quatre Saisons - cet var kun det inderste af hovederne, der kunne bruges.

Merville de quatre Saisons – det var kun det inderste af hovederne, der kunne bruges.

Næste hold salat skulle gerne blive de små planter, som står i drivtunnelen og lidt på friland. Planterne på friland ser lidt hærgede ud, men de små blade i midten ser ok ud. Det er sorten May King, som jeg tidligere har haft held med at så sent og høste store salathoveder i maj. Jeg tog nogle af planterne fra friland og plantede ind i drivtunnelen først i november, og de er større og ser pænere ud. Måske bliver det de første salathoveder til forår?

May King på friland.

May King på friland.

May King i drivtunnel. Jeg har fjernet enkelte blade, som var visnet efter omplantningen.

May King i drivtunnel. Jeg har fjernet enkelte blade, som var visnet efter omplantningen.

Flere små salatplanter, der skal overvintres i drivtunnelen.

Flere små salatplanter, der skal overvintres i drivtunnelen. Grøn og rød egebladet pluksalat og Little Gem.

Der er tydelig forskel på, hvordan salatplanterne ser ud på friland og i drivtunnelen. Det samme gør sig gældende for spidskål, som skal overvintre og give tidlige kål. Kålene på friland er meget mere hærdede, og de er gået helt i vækststandsning lige nu, mens kålene i drivtunnelen er drivhusplanter, som slet ikke er hærdet på samme måde. Men de skal nok klare sig i drivtunnelen, hvor de er beskyttet mod vind og blæst. Kommer der frost, bliver det frost både på friland og i drivtunnel. I drivtunnelen kan jeg overdække med fiberdug. Det gør jeg ikke på friland, da sneen her gerne skal lægge sig beskyttende ned omkring planten. Sne tynger fiberdug ned og kan brække plantens blade af. I øvrigt plejer spidskålsplanterne at klare vinteren ok på friland uden dække.

Kålene på friland med bladdække,

Kålene på friland med bladdække, så jorden ikke fryser lige med det samme.

Spidskål i drivtunnel.

Spidskål i drivtunnel.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer