Kan man dyrke to kålafgrøder efter hinanden?

Jeg har lige nu et kæmpeproblem – jeg vil gerne plante flere kål og dyrke en masse asiatiske bladgrønsager som 2. afgrøde. Men det er ikke muligt, hvis jeg samtidig skal overholde et nogenlunde rimeligt sædskifte. Jeg er rædselsslagen ved tanken om at få kålbrok, så jeg ikke kan dyrke kål mere – eller i hvert fald ikke de næste mange år. Derfor dyrker jeg aldrig kål tiere end hvert 4. år, og gerne med flere år mellem.

Asiatiske bladgrønsager i november 2016 sået ca. en uge ind i august.

Asiatiske bladgrønsager i november 2016 sået ca. en uge ind i august.

Lige nu forværres mine handlemuligheder af, at jeg har ændret i sædskiftet for at få gulerødder før kål, da kål før gulerødder skulle give større risiko for, at de nematoder, som giver grenede rødder, er til stede. Så nu dyrkes gulerødder efter majs, og de trives bedre og med færre grenede rødder.

Jeg har andre år haft succes med at dyrke både dild og knoldfennikel efter de først høstede gulerødder – de tilhører alle samme plantefamilie. Jeg har derfor tænkt, at jeg kunne så de asiatiske bladgrønsager, som hører til kålfamilien, efter de først høstede kål. På den måde vil jeg kunne dyrke flere kålafgrøder og overholde et rimeligt antal år helt uden kålfamilien på arealet.

Jeg havde et bed, hvor der i forår og sommermåneder blev dyrket salat, radiser og rapini (kålfamilie). Stor var min overraskelse derfor, at ingen af de pak choi og tat soi, som jeg havde sået i bedet, kom op. De to af sorterne havde jeg en halv snes dage forinden sået et andet sted, hvor de spirede fint.

Jeg kan ikke udelukke, at planterne kan være kommet op og være spist af snegle, for jeg holdt ikke øje med fremspringen under fiberdugen. Samme dag såede jeg salat, og den er kommet fint op og er ikke blevet spist. Der har været fiberdug over begge bede. Jeg kunne ingen snegle finde i bedet.

Asiatiske bladgrønsager plejer at spire godt og hurtigt. Jeg ved, at der kan være spireproblemer lige efter fjernelse af kålafgrøder, så det er en mulig forklaring. Der var også forbavsende lidt fremspiret ukrudt.Eller vil frø fra kålfamilien bare ikke spire i en jord, hvor der lige har vokset kål? Eller er der forhold, jeg ikke har gennemskuet?

Et andet bed kålbed, hvor der havde været dyrket blomkål og tidlige spidskål, havde jeg også planer om at så asiatiske bladgrønsager i. Her var bedet netop blevet ryddet for kål. Det er på høje tid at få sået sidste hold af de asiatiske bladgrønsager, hvis de skal nå at blive store, inden væksten standser midt i november.

Bed med blomkål - kan der senere på sæsonen dyrkes asiatiske bladgrønsager?

Bed med blomkål – kan der senere på sæsonen dyrkes asiatiske bladgrønsager på samme areal?

Jeg havde ikke andre steder at så, så jeg besluttede at så i de to bede trods den udeblevne spiring. Men denne gang har jeg forsøgt at ændre miljøet for frøene, så de kan spire i jord, hvor der ikke havde vokset kål.

Jeg brugte mit hyppejern og lavede nogle brede og dybe riller, som jeg fyldte op med den helt omsatte kompost, som jeg også bruger til at forkultivere i. Jeg såede i går pak choi, tatsoi, komatsuna, sareptasennep og mizuna, og med lunt, overskyet vejr og lidt regnbyger, burde spiringen forløbe uden problemer.

Jeg lavede brede og dybe riller til at fylde op med kompost.

Jeg lavede brede og dybe riller til at fylde op med kompost.

Derer fyldt kompost i rillerne. Komposten trykkes sammen, inden der rilles op, vandes og sås.

Der er fyldt kompost i rillerne. Komposten trykkes sammen, inden der rilles op, vandes og sås.

Nu er det spændende at se, om frøene spirer. Denne gang holder jeg nøje øje med, om det kommer noget op. Det håber jeg, da de asiatiske bladgrønsager er vigtige til vores vintersalater, hvor de giver farve og smag til bl.a. hvidkålssalater.

Vintersalat med forskellige slags sareptasennep.

Vinterhvidkålssalat med forskellige slags sareptasennep.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

6 kommentarer

  • SVAR

    Jeg har det samme dilemma. Hvor skal jeg gøre af de asiatiske bladgrønsager. Man har jo ikke et kålbed stående tomt og klart hele sommeren og hvis man går til næste bed blokerer man for næste års kåldyrkning. Så bedet med tidlige spidskål er eneste mulighed. Jeg udplantede pak choi for 2 uger siden. De voksede ikke, så blev bladene helt gennemhullede og nu er de gået i stok. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at jeg har været for tidligt på den. Vand har de i hvert fald ikke manglet. Nu har jeg smidt en håndfuld tatsoi i den anden ende af bedet.

    • SVAR

      Jeg synes heller ikke de blomkål og lilla broccoli, jeg udplantede for 14 dage siden er vokset ret meget, og en er gået ud. Jeg plantede nye kål ud i resten af bedet i går. Det er endda efter jordbær og bedet er blevet gødsket med ormekompost. Måske skal de have mere gødning?

      Jeg skal nok melde tilbage, hvordan det går med at så i riller i kompost lige efter at kålene er fjernet.

  • SVAR

    Jeg sørger altid for at anden afgrøde overholder denne sæsons sædskifte. Jeg udplanter derfor løbende nye spids- og hovedkål i bedet med hovedkål, men har ikke prøvet at så i bedet. Imidlertid har læst at man skal venter 3-4 uger med at så efter kål pga. nematoder. Jeg tror jeg har læst det i et af dine tidligere nyhedsbreve, da det er der jeg har det meste af min haveviden fra😜. I bedet hvor jeg havde kål sidste år har der været fin spiring af spinat, rødbeder, koriander og kørvel i år.

    • SVAR

      Tak for din vidensdeling med at du fint kan udplante nye kål i kålbedet. Det er også min tanke med det her eksperiment, at bare jeg får dem til at spire og komme i vækst, vil de nok vokse godt nok. Og de bestyrker din erfaring med at plante. Som jeg lige husker det, så er det nogle stoffer, der frigives fra kålrødderne, der er spirehæmmende. De 3-4 uger overholder jeg altid i foråret, hvor jeg rydder de overvintrende kål 1 måned før, der skal sås. I mit nye sædskifte bliver der nu sat kartofler efter kål, så der ikke er noget, der skal spire.

  • SVAR

    Jeg har alltid tenkt slik: Et kålbed varer en sesong og en ny vekst i vekstskifte skal i bedet neste år.
    Så jeg planter kål etter kål i samme sesong i samme bed. Jeg planter ut forkultiverte planter, men har ikke prøvd å så grøde nr 2. Det blir det for kort sesong til. Jeg fjerner alltid roten på kålen og kaster den heller ikke på komposten. Har lest en plass at roten skal man ikke kompostere.
    Jeg høstet mine broccoli og satte nye planter med broccoli og grønkål ut i samme bed i år.
    Jeg passet på å gjødsle jorden på nytt før planting (med bokashi- kompost).
    Med bokashi-kompost vokser det som det knaker. Det er stor forskjell på bed med og uten bokashi.
    Ellers takk for en fin blogg, Karna. En fornøyelse å følge deg og dine grøder gjennom sesongen.

    • SVAR

      Tak for at dele dine erfaringer her på min blog. Jeg har samme tanke, at det er fint sædskiftemæssigt at have flere kålafgrøder på samme jord, indenfor samme vækstår.

      Jeg er i år også begyndt at frasortere kålrødder og fjerne dem fra haven, så de ikke kommer i komposten. Når kålrødder komposterer, vil der blive frigivet kålbrok sporer til den omgivende jord, hvis roden er angrebet af kålbrok. Smitten kan spredes både gennem kompost og gennem dyregødning, hvis dyrene har ædt inficeret plantemateriale.

      En meget informativ artikel om kålbrok findes her (tysk):
      http://www.dlr-rnh.rlp.de/Internet/global/themen.nsf/ALL/E25577BBDB1120C5C12571DF003E5035/$FILE/Kohlhernie-Gartenakademie.pdf