Såning og jorddække i tørke

Jeg nægter at give op, selv om det er aldrig så tørt. Vi skal bruge masser af grønsager hen over sommer, efterår og vinter, så derfor er jeg nødt til at holde planterne i live og så nye planter i det omfang, som jeg plejer. Jeg skal endda dyrke lidt mere, for nu har vi 5 høner og en hane på kost. Og på lørdag kommer der forhåbentlig også en lille flok kyllinger. Skrukhønen ligger i hvert fald troligt på sine 10 æg.

Rødbede er noget af det, som jeg gerne skal dyrke flere af. De her er netop gravet op af jorden efter overvintring. Hønsene elsker at pikke i halverede rødbeder. Måske lidt som vi elsker vandmeloner i varmen.

Rødbede er noget af det, som jeg gerne skal dyrke flere af. Den her er netop gravet op af jorden efter overvintring. Hønsene elsker at pikke i halverede rødbeder. Måske lidt som vi elsker vandmeloner i varmen.

I går såede jeg et nyt lille hold slikærter og et hold lave bønner foran drivhuset, hvor plantekasser har stået til afhærdning de sidste par måneder. Jeg valgte at grundvande arealet, så jorden er godt fugtig også i dybden. De lover jo ikke regn de næste 14 dage. Derfor er det vigtigt, at der er fugtig jord nedad, som rødderne kan vokse efter og dermed også fremadrettet finde fugtighed. Alligevel vandede jeg også lidt i bunden af rillerne, da ærter og bønner er store frø, som skal suge en del vand, inden de spirer. Jeg dækkede jord ned i den halve højde af rillen, trykkede den fast med hakken, så der blev god kontakt mellem frø og jord. Bønnerne trykker jeg endda halvt ned i den fugtige jord i bunden af rillerne. Normalt dækker jeg bare med løs jord i resten af rillen, men i går vandede jeg endnu engang, inden jeg rev den løse jord henover til at isolere og holde på fugtigheden.

Fire korte rækker slikærter. Jeg har egne frø, så jeg kan tillade mig at så lidt rigeligt.

Fire korte rækker slikærter. Jeg har egne frø, så jeg kan tillade mig at så lidt rigeligt.

Jeg fik også sået det sidste hold stangbønner i rootrainere. De skal plantes ud midt i juli, når der er ledig plads efter kartofler, løg og jordbær. Jordbærhedet er faktisk allerede afhøstet, men jeg vælger alligevel at forkultivere planterne, da det er lettere at holde dem i god vækst i rootrainere end i brændende sol. Og så håbe på regn fra midt i juli.

Det her skal gerne give bønner nok til at lægge i fryseren til vinterbrug.

Det her skal gerne give bønner nok til at lægge i fryseren til vinterbrug.

Med masser af sol og ingen udsigt til regn er jeg nødt til at jorddække så meget som muligt. Jeg har indtil nu haft masser af jorddække med alt det græs, som vi har slået af med leen, men nu er der ikke mere afslået græs. Tørken har sat al græsvækst i stå. Jeg må derfor nu ty til en stak gammel vissent græs, som vi slog af i vinters der, hvor jorden skulle pløjes op til grønsagsmark. Men det egner sig kun til at lægge mellem store planter som kål. Ærter og bønner vil ikke kunne spire op igennem. Bønner har svært ved det selv i afslået fint græs. Derfor valgte jeg at lægge to lag fiberdug over bedet med de nysåede ærter og bønner.

To lag fiberdug lagt over bedet med bønner og ærter.

To lag fiberdug lagt over bedet med bønner og ærter. Det holder lidt på fugtigheden.

I går fik jeg også dækket jorden i bedet med vintergulerødder, men først efter at jeg havde lavet en sidste gang udtynding i rækkerne og havde fjernet lidt ukrudt. Bedet blev også gennemvandet inden dækning. Derefter dækkede jeg med et ikke så tykt lag tang – jeg havde en sæk stående. Jeg har aldrig før brugt det i vækstsæsonen mellem gulerødder, kun som vinterdække mod frost. Nu håber jeg, at de kan tåle tangen, hvor der måske er lidt saltindhold tilbage. Forhåbentlig får mere fugtig jord i overfladen og skyggen myrerne til at holde flyttedag. Jeg forstår ikke, hvorfor der altid bliver et myrebo i mine gulerodsbede. Det her har der i år ikke været fiberdug over, kun bionet.

Myrebo i gulerodsbedet.

Myrebo i gulerodsbedet. De gule »korn« er ikke myrepupper, men lupingødning.

Jorddække med ålegræs mellem gulerødder - det er et forsøg.

Jorddække med ålegræs mellem gulerødder – det er et forsøg.

Der er lige nu utroligt mange hvide kålsommerfugle i min have – de flokkes om mine lavendler. Og så lægger de æg på de tidlige spidskål, som jeg har været så dum at tro, at jeg kunne dyrke uden at dække dem med bionet. Det gør jeg ikke igen. Jeg forsøger heller ikke mere at bruge timer på at lappe de nok 10 år gamle net, som der var kommet lidt huller i. De bliver til jordbærnet i stedet for. Jeg har har taget konsekvensen og bestilt en rulle bionet på 100 m, så behøver jeg ikke længere at gå på kompromis, og jeg kan få i de længder, der passer mig. Når man køber en hel rulle kan man få det til halv pris, og jeg har bestilt det i 3 m bredde. Lige nu har jeg noget på 2,5 m bredde, og det har svært ved at nå over kål og gulerødder sidst på sæsonen. Jeg har enkelte net på 4 m bredde til rosenkål.

Kållarver i mine spidskål.

Kållarver i mine spidskål. Sidste gang!

Lilla spidskål af sorten Tinty. Den er der ingen kållarver på.

Lilla spidskål af sorten Tinty. Den er der ingen kållarver på. Endnu i hvert fald.

Varmen og tørken har også fået antallet af bladlus til at eksplodere. Heldigvis er antallet af svirrefluer i min have også enormt, og nu kommer der også hastigt flere mariehøns.

Masser af mariehøns på en cikorie, som har været helt tæt besat med bladlus.Masser af mariehøns på en cikorie, som har været helt tæt besat med bladlus.

Forhåbentlig kan svirrefluer og mariehøns holde bladlusene i skak. Det går i hvert fald fint i drivhuset, hvor peberfrugterne stort set er fri for bladlus. I drivtunnelen er der lidt bladlus på tomaterne, men ikke noget, der betyder noget. Anderledes med auberginerne, som også i år har været hjemsøgt af bladlus, så bladene visner. Nu samler jeg mariehøns ind og tilbyder dem madbar på mine auberginer, og det ser ud til, at det hjælper.

mariehøns_aubergine_7511

 

 

 

 

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

11 kommentarer

  • SVAR

    Hej Karna

    Hvor handler du bionet – det lyder godt, har kun kunnet finde det i tilskårne størrelser.

    • SVAR

      Jeg har bestilt det hos SWhorto.dk. Det jeg har købt er 100 meter 3 m bredt med masketæthed på 1,3 x 1.3 mm. Det koster 1650 kr + moms + fragt. Jeg kender ikke fragtomkostningerne endnu. Jeg har kun ordrebekræftigelsen. Samme sted har jeg bestilt 100 m fiberdug af den almindelige 19 g i 2,15 m bredde. Den koster 250 kr + moms + fragt. De kommer fra to forskellige steder, så fragt for hver af dem. Bionettet bliver sendt fra deres afdeling i Tyskland, fiberdugen fra Sverige. Jeg kan senere fortælle fragtpriser. De har rigtig mange ting, og de vil godt sælge til dig.

      Du kan se deres katalog her:
      https://emagcreator.com/swhorto/katalogen_DK_2018/page_179.html

      På sidste side står kontakt info. Jeg ringede bare til deres afdeling i Tjæreborg

      Jeg kender en, som har købt en hel rulle bionet ret billigt hos HedeDanmark, men kan ikke finde et sted, hvor der står, at de har det.

  • SVAR

    Ja, vi har sandelig noget at kæmpe med i år. Vi har næsten, men også kun næsten, set i øjnene at vi ikke får så stort et udbytte i år. Jeg knokler stadig med vandkanden, som noget nyt også med haveslangen. Vippevander er vi dog ikke tyet til endnu.
    Jeg ville også spørge om bionettet, for de dimensioner jeg hidtil har fundet er enten lidt for smalle eller alt for brede. 3 m lyder ret perfekt.

    • SVAR

      Jeg har mange strategier med vanding. Lige fra ikke at vande, men tykt lag jorddække til at gå med vandslange/kande og vande koncentreret ned i kartoffelrækker lige nu, hvor kartoflerne vokser. De kartofler er kun ca. 25 cm høje, men der er kartofler under. Hestebønnerne må klare sig selv, så bliver der, hvad der bliver. Andet bliver passet godt med vand – det gælder især bønner og ærter.

      • SVAR

        > Jeg vandede heller ikke de valske bønner. Jeg skriver i datid for de blev angrebet af bladlus og i løbet af kort tid gik de fra frodige til sorte pinde.
        Nu har jeg sået om og de bliver vandet!

        • SVAR

          Her er bladlusene blevet holdt i skak af svirrefluer i år på de valske bønner. De er så kun ca. 30 cm høje, men med 2-3 bønnebælge på hver plante.

  • SVAR

    Hej Karna, hvad benytte/ foretrækker du til at holde bionet eller fiberdug op med.

    • SVAR

      Jeg bruger 2 m lange elrør. Jeg har også nogle buer i aluminium, som kan bøjes i en mere flad facon midt på og med mere lige sider ude i kanten. De er gode til rodfrugter, hvor der er en høj række ud i siden.

  • SVAR

    Sikke en fin blog du har:-)
    Jeg er ny her hos dig, men også som køkkenhave-holder her på Sandgaarden og jeg kan se at du kan mange tricks, som jeg kan lære af.
    Takker:-)!!!

    • SVAR

      Du er så velkommen til at følge med i årets gang her i min køkkenhave.

  • SVAR

    > Fragten for insektnettet sendt fra Tyskland blev 218 kr og en pakke fra Sverige med fiberdugen og 100 m ukrudtsdug kostede 197 kr i fragt. Det er ikke meget dyrere end dansk fragt.