Såning af løg og selleri

Det var koldt derude i dag. Jeg frøs fingrene, da jeg hente kompostjord til en ny gang såjord. Min forkølelse er ovre, jeg har fået ny energi, og mit barnebarn er ikke længere på ferie. Så i dag skulle der sås.

Jeg har allerede sået tre slags løg, og de har været 3 uger om at spire, og de kommer ikke for godt. Den ene sort kan jeg slet ikke se spirer fra endnu. Det må være frøene fra sidste år, der ikke er spireevne nok i.

I dag har jeg sået fra 4 nye poser frø. Sorterne Red Long Florence, Red Baron og Rijnsburger samt en skalotteløg fra frø. Det sidste har jeg ikke prøvet før – det er sorten Matador F1.De er sået i 3 stk rootrainere og skal forspires ved forskellig temperatur for at se, hvor de spirer bedst og hurtigst.

Løgene er blevet sået oi rootrainere med 2-3 frø pr. rum.

Løgene er blevet sået i rootrainere med 2-3 frø pr. rum.

Jeg fik også sået bladselleri – her er mit sædvanlige valg sorten Tall Utah, og i år var det af hjemmehøstede frø, så de spirer nok både hurtigt og godt. Måske jeg et år skal afprøve nye sorter af bladselleri.

Til gengæld har jeg i år en ny knoldsellerisort til afprøvning. Det er sorten Prinz. De to standardsorter i min have er Ibis og Roem van Zwijndrecht, som jeg har gode erfaringer med.

Jeg sår selleri i flade bakker. Frøeen sås ovenpå jorden, de trykkes fast og jeg sprayer jorden med vand og kommer bakkerne i en klar plastpose. Frøene skal stå lyst, men uden direkte sol og ved ca. 18-20 graders varme, mens de spirer.

Heldigvis er der lunere i drivtunnelen end udenfor – hele 7 grader i dag – uden for kun et par grader. Det gør en forskel. Det kan jeg også se på planterne, der vokser.

Kartoflerne skyder op i god ro og orden i de 4 kartoffelpotter, og selv om der er koldt derude, så er der ikke udsigt til andet end lige omkring frysepunktet udenfor, så der er ingen risiko for, at de inde i drivtunnelen fryser.

Kommer der frostnætter for alvor, så kan jeg trække plastposerne op over kartoffeltoppene.

Kommer der frostnætter for alvor, så kan jeg trække plastposerne op over kartoffeltoppene.

For ikke ret mange dage siden så det ud til, at spidskålene var ved at begynde at danne hoveder. Nu ser mange af dem ud til at løbe i stok. Det er nok for varmt derinde ind imellem, når solen skinner. Ærgerligt – men også lidt glædeligt, for kålskud smager virkelig godt, og de er der om kort tid. Når jeg skærer skuddet af lidt oppe, så dannes der nye skud i bladhjørnerne. Jeg har nye sorter til afprøvning næste år, som forhåbentlig ikke løber i stok. Ilse Bech har lige lovet en lille forsendelse med tre sorter mere, som jeg ikke har prøvet. Den ene kom jeg selv for sent til at bestille – den var udsolgt. Så er det heldigt at Ilse vil sende lidt frø til mig.

Salaten vokser rigtig godt nu, men kålene er på vej i stok i stedet for at danne hovede.

Salaten vokser rigtig godt nu, men kålene er på vej i stok i stedet for at danne hovede.

Til gengæld vokser spidskålene, som blev sat i drivtunnelen som kimplanter. Men der er forskel på dem. Sorten Cape Horn F1 har taget føringen med hensyn til størrelsen og med 1. rigtige blad under udvikling.

Til venstre store Cape Horn kålplanter.

Til venstre store Cape Horn kålplanter.

Den persille, jeg såede først i september, blev plantet ud for en måneds tid siden. Den vokser, og nu er den begyndt at sætte nye lidt lysere grønne blade.

Lige nu er det faktisk en god ide at forkultivere persille – det er en god og hurtig måde at få ny persille på. Jeg har til Haveselskabets hjemmeside skrevet en artikel om at forkultivere persille . Du kan finde artiklen her: Sådan dyrker du persille.

Persillen sætter nye blade

Persillen sætter nye blade.  Jeg har også nogle tilsvarende planter stående i potter til at plante ud på friland.

Haven ser trist ud på den her årstid. Det stykke plastik, som er dækket over det kommende bed til tidlige kartofler, pynter bestemt ikke. Men på den anden side, så signalerer det da, at der er gang i køkkenhaven.

 

Klar plast lagt over for at opvarme jorden, inden der skal lægges de første kartofler.

Klar plast lagt over for at opvarme jorden, inden der skal lægges de første kartofler.

Jeg har to drivtunneler i gang. Den store – og en lille hen over et lille såbed, hvor jeg har sået salat, radiser, spinat, dild og gulerødder et par dage senere end i drivtunnelen. Bedet på friland blev sået 18. februar. I dag skulle jeg lige kigge – radiserne er næsten lige så store som i drivtunnelen, og jeg kunne ane salat på vej op. Så små drivtunneler er også gode – og billigere.

Radiserne er kommet op i den lille drivtunnel.

Radiserne er nu også kommet op i den lille drivtunnel.

 

 

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

10 kommentarer

  • SVAR

    Hvor spændende med alle de grøntsager, som du selv sår. Er det ikke vanskeligt med løg? Jeg har kun løg lagt, men synes ikke, der er den store gevinst ved det, da man jo kun får et større løg end det man lagde:) Er det nemt at så selleri?

  • SVAR

    Det lyder godt og grokraftigt alt sammen. Jeg er mere en frossenpind, end du er eller også er her bare kolderer. Jeg er ca. 14 dage bagud i forhold til Næstved, og du er vist forud for der. Så ingenting er opppe her endnu, for jeg ken ikke være ude længe nok. Der er dog blevet sået radiser under en intermistisk tunel og salat for enden af tunellen, så kan tunellen trækkes hen over, når de lige har fået lidt kulde. Hvordan gør du med bladselleri? Jeg får dem til at spire fint nok, iog de gror så videre et par uger, ja måske endda en hel måned efter at jeg har plantet dem ud. Men så stopper de og “gror baglæns” og dør tilsidst. Deter ikke et engangsfænomen, men er sket alle de år – mindst 7, hvor jeg har forsøgt mig.

  • SVAR

    At besøge din blog er næsten lige så godt som en havevandring.

    • SVAR

      Det er nok rigtig set – og det er da smart. Jeg viser rundt, når jeg har tid, og I kan alle sammen gå en tur, når I har tid og lyst.

  • SVAR

    Tak for alle de erfaringer du deler med os her. Det er alle tiders “havekalender i nutid.” Ikke mindst tak for at du deler både succes´er og det, der ikke lykkes så godt, samt de erfaringer du har taget med dig gennem mange års entusiastisk arbejde i køkkenhaven. Sammen med dine artikler på havenyt.dk, der heldigvis ligger der velbevarede og tilgængelige til enhver tid, udgør det en guldgrube af viden.

    • SVAR

      Det glæder mig altid, når mine erfaringer kan gøre nytte. Der kommer løbende nogle nye artikler på Haveselskabets hjemmeside om dyrkning af grønsager. Den første er lagt på, og der kommer flere 1. april. Der ligger den her artikel om at forkultivere persille – meget aktuelt lige nu. Men man kan selvfølgelig også så direkte ude i haven lige nu.

      https://haveselskabet.dk/forkultiver-persille

  • SVAR

    Hej Karna. Jeg er først blevet opmærksom på din side her i efteråret, og læser dem hver dag og vender tilbage til tidligere indlæg. – Du er blevet min guru:-) Vi har haft køkkenhave i 35 år, men jeg er blevet helt tændt nu! 🙂 Har lige anskaffet rootrainer, og skal til at så tomater og chili. Tomatfrøene er gemt fra en tomat vi fik i Spanien sidste uge, og har ligget i køkkenrulle 1 uge, – kan den anvendes? Eller hvor længe skal den ligge inden den kan bruges? Venlig hilsen fra Jette Honoré, Nordborg

    • SVAR

      Det er da dejligt, at jeg kan inspirere en køkkenhavedyrker med 35 år erfaring. Jeg startede i 1977 med min første have.

      Jeg kan ikke helt gennemskue, om du har frø eller en hel tomat. Som altid: Prøv. Så dem og se om de spirer. Tomatfrø spirer i løbet af en uges tid. Hvordan tomaten trives her, kan vi jo ikke vide, men den er da dyrket i vintertiden i Spanien.