Sået vinterærter og valsk bønne samt lagt tidlige kartofler

Sået vinterærter og valsk bønne samt lagt tidlige kartofler

Jeg er i gang med at så de få ting, som er muligt her sidst i marts på friland. Det skal være nu, inden der igen kommer regn. Nogle steder er jorden rigtig fin, andre steder for våd.
 
Jeg har sået vinterærter i dag i en rigtig fin jord. De blev sået lige ved siden af de vinterærter, som blev sået midt i januar, og som nu er kommet op under fiberdugen. Det ser ud til at musene ikke har fundet frøene – eller naboens kat har fundet musene i tide. Nu skal fiberdugen blive over, til ærteplanterne er så store, at duerne ikke hiver dem op for at få fat i frøene, og fasanerne ikke æder bladene. Det er sorten Winterkefe, jeg dyrker.
Vinterærterne er sået midt i januar under fiberdug.
 
Ved siden af ærterne plantede jeg nogle forkultiverede valske bønner ud – ikke så mange, da de var spiret dårligt i potterne i drivtunnelen, hvor de blev sået midt i januar. Jeg har nu sået ca. 3 m2 til med valske bønner. Jorden var til den våde side, så der blev kun sået.i dem mest tørre ende af bedet. Det er fint nok, for så fordeles høsten over længere tid, men jo senere såning, jo mere angrebet bliver planterne af de sorte lus fra midt i juni, og det kan ødelægge de små bønner.
 

Normalt trykker jeg bønnerne ned med tommelfingeren og vandet i hullet bagefter. I år har jeg trykket bønnerne ned med en pind. Det er hurtigere med tommelfingeren, men pinden er en god hjælper, når det kniber med at komme så langt ned.

 

Valske bønner trykkes ned i jorden  vi lagt første hold kartofler under den plast, som har ligget over bedet i snart tre uger. Jorden var varm nok – ukrudtsplanterne var begyndt at spire.
Jeg har i mange år haft lidt svært ved at komme ned og lægge kartoflerne i bunden af de gravede huller. Men i går gik det meget let – jeg har nemlig købt en gribetang til at samle ting op med. Den er bare perfekt til at lægge kartofler med. Selv min mand synes pludselig, at det var sjovt at lægge kartofler i de huller, som han havde gravet for mig. Plasten er lagt over igen, så jorden er dejlig lun. Kartofler til grundlovsdag? Mon ikke – så har vi nok også spist de kartofler som er kommet op i potterne i drivtunnelen.
Gribetangen er perfekt til at tage kartoflen med og lægge ned i plantehullet. Det er lettere end at med hånden.
I går høstede jeg en stor balje + en spand grønkål, som blev blancheret og lagt i fryseren – og så fik vi selvfølgelig grønlangkål. Vinteren havde givet nogle af bladene lidt gule kanter, men de fejlede ingenting, så de kom med i kurven.
Grønkålsplanterne begynder snart at gå i stok, men det er fint nok, for høns og kyllinger elsker blomsterknopper og de gule blomster. Nogle af dem ender sikkert også som kålskud på middagsbordet. Vi er ved at nå dertil, hvor vi gerne vil have frisk grønt, og vi har lige nu masser af spinat og spinat.
Kålbladene havde fået lidt gule kanter, men fejelede ellers ikke nogen kvalitetsmæssigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere