Rodfrugterne tages op og kules ned

Rodfrugterne tages op og kules ned

Jeg må jo se det i øjnene – vinteren er på vej. Så jeg er i gang med at sørge for at få de sidste afgrøder sikret, så de kan opbevares hen over vinteren. Det gælder især hovedkål og rodfrugter. Det tager flere dage, for dagene er alt for korte. Jeg når ikke så meget hver dag, inden det igen er mørkt.

Jeg har nu fået taget alle mine rødkål og hvidkål op. Der var mange store og flotte kål, men jeg har haft mange sprækkede kål i år. Det er jo ærgerligt, men avlerne har samme problem og tilskriver det vejret. I øvrigt til stor glæde for høns og kyllinger, som let kan æde et sprækket hovede om dagen.

Kålhovederne har jeg lagt ind på et stykke fiberdug ovenpå jorden i drivtunnelen og har dækket med to lag fiberdug, så de ikke tørrer for meget ud. Der er god udluftning i drivtunnelen, da de ret nyudplantede salat, spinat og asiatiske bladgrønsager heller ikke skal have det for varmt i forhold til det svage lys, som vi har nu. Det skal helst blive stærke og kompakte planter. Det samme gælder forkultiverede planter til overvintring af persille og forskelllige slags kål. Når der bliver risiko for frost derinde, bliver de dækket mere og evt. lagt ned i et hul under jordniveau og dækket mod frost. Jeg opbevarer dem med rodstok og rod på. Min filosofi er, at afgrøder til opbevaring skal såres mindst muligt.

Nogle af de høstede kål, som er ret store i år.
Nogle af de høstede kål, som er ret store i år.

I forgårs tog jeg knoldselleri op, og de er også pænt store i år. Jeg har dyrket tre sorter, som alle skulle være modstandsdygtige mod selleribladplet, som mine selleriblade var ret angrebne af sidste sommer. Bladsellerierne blev sidste år næsten ødelagt af det. Men jeg tror, at vejret har været så tørt i år, at svampesygdommen slet ikke kunne eksistere i det vejr. Jeg har ikke set angreb – og det er jo godt. Måske kan det også minimere riskoen næsten år. Men jeg blev ikke klogere på hvilken sort, der er bedst i en normal dansk sommer. Jeg havde prøvet at så F1 sorten Asterix, som skulle være ekstra modstandsdygtig, foruden Ibis, som er min foretrukne sort og også meget modstandsdygtig. Jeg har også dyrket Prinz igen i år. Størrelsesmæssigt er der ikke den store forskel på de tre. Så nu må jeg smage på Asterix.

Til venstre Asterix F1 til højre Ibis. Bemærk det meget store rodsystem, som Asterix har. Asterix er fladrund, Ibis er højrund,
Til venstre Asterix F1 til højre Ibis. Bemærk det meget store rodsystem, som Asterix har. Asterix er fladrund, Ibis er højrund.

Normalt plejer jeg at lade persillerødderne sidde i jorden og vinterdække. I år besluttede jeg at grave dem op og sætte dem ned i den åbne kule sammen med sellerierne. Så undgår jeg at dække et stort bed mod frost, og det er måske lettere at finde dem i kulen. Jeg håber at det er en god beslutning, for jeg har for første gang i mange år mest lange persillerødder uden angreb af diverse sygdomme og gulerodslarver. Til gengæld er de ikke alle så tykke, men det skyldes, at de er fra omsåning i maj. Og så en tør og varm sommer. Jeg ved fra nogle års dyrkning, at de lige rødder kan jeg tilskrive sorten Lange Oberlaar.

Persillerødder af sorten Lange Oberlaar.
Persillerødder af sorten Lange Oberlaar.

I går kom rødbederne op. De var blevet store på trods af, at de var 2. afgrøde efter løg, og nogle af dem var fra en omsåning. Det var ikke let at få rødbeder til at spire i varmen og tørken.

De blev gravet ned under jordniveau, så de foreløbig er beskyttet mod frost. De lange skal syltes. De gule og runde skal med til bagte rodfrugter. Når der kommer frost, beskytter jeg jorden over de nedgravede. Sidste forår gravede jeg fine rødbeder op i slutningen af april og fodrede høns med de sidste.

Rødbeder kan blive store, selv om de først sås som 2. afgrøde.
Rødbeder kan blive store, selv om de først sås som 2. afgrøde.

De kinesiske radiser er en vigtig afgrøde i vores vinterforsyning til salatskålen. Derfor bliver de taget op nu og slået ind i drivtunnelen, så de er hvor kålen og de asiatiske bladgrønsager er, som jeg også skal bruge til vinterens og forårets salater. De dækkes, når der er risiko for frost derinde. De ca. 100 kinesiske radiser kunne stå på en lille m2 – ude i haven har de fyldt 6 m2. Og nej, 100 radiser er bestemt ikke for mange.

De kinesiske radiser får fjernet de største blade, inden de slås ind i drivtunnelen. De bevarer de grønne blade.
De kinesiske radiser får fjernet de største blade, inden de slås ind i drivtunnelen. De bevarer de grønne blade.

Jeg har dyrket flere sorter, men de ser ret ens ud. Undtagen den grønne aflange Green Luombo. Jeg såede dem først i juli, og den varme gode sommer gav en del stokløbere, som hønsene nød godt af. Der var også et mindre antal nye stokløbere nu, men under 10%.

Mit frie kryds mellem sorterne Matangton og Watermelon havde stort set ikke stokløbere. Og alle radiserne så fine ud – undtagen en. Den var kæmpestor og rød. Nu vakler jeg mellem at smage på den eller lade den blomstre og krydse til en F3. Men er den interessant? Eller er det bedre at satse på de almindeligt udseende til en F3 generation. Jeg vil gerne være selvforsynende med frø på sigt. De når at blomstre i foråret og placeret rigtigt kan de få lov at blive stående og modne frø i drivtunnelen. Måske skal jeg hellere på sigt kun vælge en kendt sort og avle på den.

Min krydning gav en kæmperadis.
Min krydning gav en kæmperadis.

Nu mangler jeg kun at få puttet visne blade ned mellem gulerodsrækkerne. Mon ikke vinden i dag kan blæse dem lidt sammen i bunker, så de er lette at samle sammen?

Der er dog stadig afgrøder, som skal dækkes ved nattefrost: salat, dild, bladselleri og blomkål. Og så er der et bed med Filderkraut, som jeg gerne vil vente lidt med at høste, da de er mest sprøde på roden.

Her er et billede af de gratis glæder – selvsået salat, bladbede, pak choi og tatsoi. Måske bliver de asiatiske grønsager nye invasive arter. Jeg kan se nogle eksemplarer i grøftekanten op til hundrede meter fra min have. Heldigvis er de kun etårige.

Selvsået salat, pak choi og tatsoi.
Selvsået salat, pak choi og tatsoi.

 

4 thoughts on “Rodfrugterne tages op og kules ned

  1. jeg har også fået sareptasennep i yderkanten af min græsplæne ;0)
    Frø som er hoppet over “hegnet” fra højbedet. Men som du også skriver: de er enårige og nemme at udrydde.
    Har du iøvrigt også fået små modne figner af 2. frugtsætning, som normalt kun bliver bitte små hårde og grønne knolde? Jeg har syltet ca 15 til en god dessert. Det viser sandelig, at sommeren har været lang og varm.

    1. Jeg har ikke fået modne figner af 2. frugtsætning. Der sidder dog små frugter derude, som er helt røde indeni. Det plejer de ikke at være. De har ikke nået det.

  2. Hej Karna

    Stort set alle mine Filderkraut er revnet, det er jo træls selvom det er meget være for dem der skal leve af høsten..kan man gøre noget for at undgå det? Min kæreste siger jeg skal høste dem tidligere end jeg gør, men det er svært når de er i god vækst 😉

    1. Jeg har også hvert år store Filderkraut hoveder, som revner. I år vi jeg forsøge at så halvdelen lidt senere, for din kæreste har jo ret i, at det nok er fordi vi venter med at høste dem, til de er helt udvokset.

Skriv et svar til Helle Green Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere