Regnvejr, drivtunnel og mariehøns

Regnvejr, drivtunnel og mariehøns

Nu har min have fået så rigeligt med regn – der er kommet mindst 30 mm. Så nu må det meget gerne holde op. Jeg kan næsten ikke holde ud at være inde mere, jeg føler mig indespærret. Selvfølgelig har der været godt med et par indedage, hvor jeg har fået ryddet op i mine frø, ryddet op på mit skrivebord, lavet selvangivelse, støvsuget m.m.. Alt det kedelige,som jeg har fortalt mig selv kunne vente, for planterne havde mere brug for min opmærksomhed.

Her til aften stilnede regnen så meget af, at jeg i en regnfrakke og træsko vovede mig ud for at hente grønsager. I dag var der så mange agurker, at jeg kunne lave tzatziki med nye hvidløg fra drivtunnelen.

De valske bønner er næsten store nok nu. Og kartoflerne har nu rigeligt med vand igen.
De valske bønner er næsten store nok nu. Og kartoflerne og ukrudtet har nu rigeligt med vand igen.

I drivtunnelen var der tørvejr. Der kommer næsten ingen vand ind, når vinduerne i taget er lukkede, men det drypper lidt på midtergangen. Vinduerne i enderne har stået åbne, siden det begyndte at regne. Men nu, hvor der næsten ingen vind var mere, var det for lidt ventilation. Drivtunnelen var våd indvendig, og der sad dugdråber på nogle af planterne. Der var mere fugtigt end i drivhuset, hvor et tagvindue har stået helt åbent.

Tørvejr i drivtunnelen, mens det regner vedvarende udenfor.
Tørvejr i drivtunnelen, mens det regner vedvarende udenfor. Nu står både døre og vinduer åbne i begge ender for at give mere udluftning – plus et tagvindue.
Der er dug på indersiden af drivtunnelen. Bønneplanterne er kommet ind på gæsteophold til regnen er ovre.
Der er dug på indersiden af drivtunnelen. Bønneplanterne er kommet ind på gæsteophold til regnen er ovre.

Det er muligvis en gammel skade, men halvdelen af en af mine peberplanter var angrebet af gråskimmel. Håber at jeg har stoppet det, ved at skære det af.

Måske går hele planten til, selv om jeg har fjernet det angrebne.
Måske går hele planten til, selv om jeg efterfølgende har fjernet det angrebne.

hel

Heldigvis blev jeg hurtigt i godt humør. På en anden peberplanter fandt jeg både mariehønelarve og mariehønepuppe. I går så jeg også en mariehøne på planten. Der er heldigvis få bladlus i drivhuset på peber og chiliplanterne, så det ser ud til, at nyttedyrene kan holde bladlusene i ave. Jeg ser også en del svirrefluer derinde. Jeg har bl.a. plantet en del appelsintagetes derinde for at tiltrække nyttedyrene. Og måske holde de nyklækkede voksne nyttedyr derinde, når de ikke behøver at flyve ud for at finde pollen og nektar.

Mariehønelarve på blad af peberfrugt.
Mariehønelarve på blad af peberfrugt.
Mariehønepuppe.
Mariehønepuppen sidder på bladet i en lille uges tid. Jeg har endnu ikke haft held til at se en voksen mariehøne komme ud af puppen.

Jorden er dejlig fugtig ude i haven, så det er ærgerligt, at kålplanterne ikke er store nok til at plante ud. Jeg har endda ledig jord, hvor der er gravet kartofler op. De er først ved at få de første rigtige blade nu. De står lige nu i drivhuset, men skal ud igen, så snart regnen holder op. Kål trives ikke i et varmt drivhus/drivtunnel.

Grønkålsplanter på vej.
Grønkålsplanter på vej.

Forhåbentlig titter solen frem igen lørdag, hvor vores to store børnebørn kommer på en uges ferie.

2 thoughts on “Regnvejr, drivtunnel og mariehøns

  1. Hej Karna
    Tak for en fantastisk god blog. Din drivtunnel. Jeg overvejer at købe et tilsvarende. Det ser først og fremmest solidt ud, og som at det kan holde til den værste storm. Men hvad kan du ellers berette om funktionaliteten. Har du været tilfreds med drivhuset? Er der ting, du savner / har måtte udbedre?
    Bh Thomas

    1. Hej Thomas

      Jeg er udmærket tilfreds. Højdemæssigt passer den godt til mine 160 cm – er du højere kan det være en god ide at sætte den på sokkel.

      Opsætning af drivtunnelen kan du finde i oktober 2016 på bloggen.

      Og ellers er der spredte erfaringer flere steder på bloggen. Prøv at søge på drivtunnel og tagvindue.

      Jeg har ikke tid og energi til at lave en større opsummering lige nu.

Skriv et svar til Thomas Rohde Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere