Pløje, harve, pløje, sætte kartofler…

Pløje, harve, pløje, sætte kartofler…

Endelig var jorden til at pløje og harve i. Derfor besluttede vi at forsøge at skrælle græstørven af det, der engang var forhaven på nabogrunde, vi har købt. Det lykkedes at løsne under græstørven, og da vi havde harvet nogle gange lå græstørven i større og mindre stykker nogenlunde oven på jorden.

Jorden er ret kompakt og fyldt med småsten – selv om der har været forhave med græs i nok de sidste små 70 år. Indtil engang i 1950’erne var der bageri og konditori, og på gamle arkvifotos kan jeg se, at der har været holdeplads først i den ene ende af forhaven, senere i den anden ende. Dengang kørte de brød ud til lokalområdet med hestevogne, har vi fået fortalt af en dame, som var ung pige i huset der i en længere årrække.

I går forsøgte vi at harve på tværs af forhaven og med harven trække de største græstørv ud fra det ca. 5 m bredde stykke. Stykket er ca. 22 m langt,

Med harven fik vi trukket nogle græstørv ud fra stykket.
Med harven fik vi trukket nogle græstørv ud fra stykket.

Det lykkedes delvist, og jeg fjernede så med en greb resten, så alle græstørv ligger nu i en bræmme på den ene langside. Når de er formuldede helt eller delvis kommer de tilbage til arealet til efterår, når der skal plantes æble- og pæretræer på det her areal.

Derefter pløjede vi det igen og fik lavet plovfurer, hvor jeg kunne lægge jordskokker og kartofler og så valske bønner,

Med ploven fik vi lavet furer til at lægge kartofler og jordskokker i.
Med ploven fik vi lavet furer til at lægge kartofler og jordskokker i.
De gamle maskiner kan stadig klare jordarbejdet.
De gamle maskiner kan stadig klare jordarbejdet.

Jordskokkerne kommer til at stå som en midlertidig hæk godt halvanden meter fra det vildthegn, som vi har sat op. Inde ved vildthegnet skal plantes buksbom.

Jordskokkerne har jeg haft siden 1977, og jeg har hvert år udvalgt de mest runde, og efterhånden er de fleste meget lette at skrælle. Jeg har også en blomstrende sort, men her er knoldene meget mere uregelmæssige.

Jordskokkerne gravede jeg op fra et par planter i haven.
Jordskokkerne gravede jeg op fra et par planter i haven.

Jeg har aldrig før foretaget så hurtigt lægning af kartofler og jordskokker.  De blev bare lagt i bunden af plovfuren, som jo var ret fast, da traktorhjulet havde kørt der. Derpå dækkede jeg halvt med jord, strøede en gang gødning, halvt piller af kyllingegødning, halvt formalede lupin og valske bønner fra Farmergødning, og dækkede furen med resten af jorden. Så må de komme og give det, som de vil i den noget stenede jord.

Det var godt, at jeg fik det hele i jorden sent i går, for i dag får vi en masse regn.

Jeg lagde 3 rækker kartofler. De allerstørste kartofler skar jeg midt over.
Jeg lagde 3 rækker kartofler. De allerstørste kartofler skar jeg midt over, hvis der var rigeligt med spirer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere