Plantet persille ud og sået radiser

I morges var haven dækket af det fineste nye lag sne. Heldigvis tøer og regner det her til aften, så sneen hurtigere kan smelte.

Under det her tykke lag sne står alle mine hvidløg. Jeg kan slet ikke se dem.

Under det her tykke lag sne står alle mine hvidløg. Jeg kan slet ikke se dem.

Sidst på dagen klarede det op, og solen kom frem. Det gav lyst til at gå i haven – eller rettere drivhus og drivtunnel – for at plante persilleplanter ud. Jeg såede persille engang i efteråret, og planterne har overlevet vinteren fint. Jeg havde glemt at så persillen i sidst i september, så den blev først sået 23. oktober. Det kan man godt se på planterne, som er mindre end sidste år.

Jeg har ikke tyndet persilleplanterne, så der er mange at plante ud af.

Jeg har ikke tyndet persilleplanterne, så der er mange at plante ud af – en hel rootrainer med 32 rum.

Plantet ud i drivhuset .

Plantet ud i drivhuset .

Nu er det tøvejr, så plantebakkerne er flyttet op på hylderne. Det betød fri jord til at så tre rækker radiser. De burde have været sået for flere uger siden.

Jeg har sået de her sorter af radiser.

Jeg har sået de her sorter af radiser.

Der blev sået lidt rigeligt med frø, men de er fra 2017 og en enkelt sort fra 2016.

Der blev sået lidt rigeligt med frø, men de er fra 2017 og en enkelt sort fra 2016.

Inde i vindueskarmen er de første spidskål og salatplanter på vej op. Her til aften kunne jeg også se en enkelt knoldfennikel titte op. Nu vil jeg gerne snart se selleriblade på vej op.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

1 kommentarer

  • SVAR

    Fine persilleplanter. Nu vil jeg gerne snart se de frø, jeg bestilte hos Bingenheimer 27. febr.