Plan B – når noget ikke går som planlagt

Det er ikke alt, som går som planlagt i min køkkenhave. Men så må der findes en plan B, så der alligevel kommer mad ud af jorden.

Mit første hold kartofler på friland er en katastrofe i år. Planterne er næsten ikke vokset – de er lave og med få blade, og der er få og ret små kartofler under. Jeg har prøvet det før – sat kartofler i for kold jord. Jorden har helt sikkert heller ikke været tjenlig til at bearbejde – der var mange jordknolde, da jeg gravede op. Måske skulle de også have været passet bedre og vandet på et tidligere tidspunkt. Til gengæld ved jeg, at jorden er blevet gødet – det kunne ellers se ud, som om de har mangler næringsstoffer.

De første kartofler graves op på friland Grundlovsdag.

De første kartofler graves op på friland Grundlovsdag.

Nå – jeg har brugt 3 kvadratmeter på det, og de gav 1 kilo små lækre nye kartofler. Tilsvarende kostede i lørdags 35 kr i Kvickly fra en lokal kartoffelavler. Jeg ved jo godt, at jeg gambler lidt, når jeg sætter de allerførste 10 knolde i det tidlige forår.

I forhold til toppen er udbyttet da meget pænt. Men ikke i forhold til arealet.

I forhold til toppen er udbyttet da meget pænt. Men ikke i forhold til arealet.

Det betyder dog ikke så meget bortset fra min faglige stolthed, for bedet med de tidlige kartofler skal bruges til et hold kål. De er allerede blevet plantet ud i dag, inden den første regn faldt. Der er blevet plantet 12 broccoliplanter, som med det samme blev dækket med et lag ålegræs. Det er genbrug fra vinterdækket over rodfrugterne. Ålegræsset forhindrer, at nedbøren fordamper, det forhindrer at blæsten pisker planterne rundt, det beskytter jordstrukturen. Og måske forhindrer det kålfluernes 2. generation i at lægge æg i bedet. Til sidst blev bedet overdækket med bionet. Den her afgrøde skulle gerne lykkes lidt bedre.

Broccoli plantet efter kartofler. I baggrunden fiberdug over et bed med store blomkålsplanter.

Broccoli plantet efter kartofler. I baggrunden fiberdug over et bed med store blomkålsplanter.

Det er heller ikke gået helt som planlagt i et bed tilplantet med Filderkraut – en efterårsspidskål, som egentlig er en hvidkål med spids facon. Jeg har hvert år problemer med at få den sort i vækst. Nogle er blevet ødelagt at kålfluens larver, andre har fået ædt rødderne af »et eller andet« og er visnet hen. Næsten halvdelen  er visnet ned siden udplantningen. Der er nogle få, som har det fint, men andre ikke vokser særligt meget. Det er ikke vandmangel, da de er blevet vandet samtidig med jordbærbedene. og jorden er blevet gødet godt. I dag har jeg efterplantet med 12 nye Filderkraut planter. De har fået et drys lupingødning og jorddække med tang. Nu kommer der et par kølige dage med regn. Så må jeg se, hvordan det så ser ud. Vi spiser de mange Filderkraut kål i november og december både rå i salat og tilberedt, inden vi tager hul på vinterkålene. Så derfor skal i hvert fald en del af dem gerne komme i god vækst og give store flotte hoveder.

Nyt hold Filderkraut planter klar til udplantning.

Nyt hold Filderkraut planter klar til udplantning.

Nye planter er plantet ud i bedet med Filderkraut, og det er blevet dækket med ålegræs.

Nye planter er plantet ud i bedet med Filderkraut, og det er blevet dækket med ålegræs.

Der går altid et par kålplanter til i et bed. Undtagelsen er rosenkål, hvor alle planter står perfekt i år. Modsat sidste år. Blomsterkålen står også perfekt – det er da en kåltype, der kan finde ud at at vokse. I vinterbroccoli er der gået en plante ud, som er blevet erstattet i dag. Der er også blevet efterplantet en rødkål og en vinterhvidkål – det var store planter fra 1. hold kål, så det er lidt uvist, om det lykkes.

Første hold udplantede blomkål så først ud til, at de kom godt i gang – så begyndte de alle at visne og gik ud. Roden blev ædt, og jeg kunne ikke finde larver på dem. Det var kun blomkålsplanterne, der gik til, spidskål lige ved siden af står flotte og er ved at danne hoveder. De må smage godt, de blomkålsrødder. I dag plantede jeg i stedet for 4 sommerspidskål og 4 sommerhvidkål. Også her lagde jeg tang ud omkring de nyudplantede.

Heldigvis har jeg et bed med senere udplantede blomkål, som klarer sig godt. Her har jeg mistet en enkelt plante, men to i rækken med spidskål. Begge hold blomkål er dækket med fiberdug.

I to bede med diverse efterårs- og vinterkål var der også forsvundet enkelte planter, som blev erstattet med et par Filderkraut og nogle vintesavoykål.

Det tørre og varme vejr har i år været en udfordring for mange planter efter udplantningen. Ikke mindst knudekål og knoldfennikel, som skal have masser af væde for at lykkes. Knudekålen tåler ikke pludselig meget vand efter tørke, så sprækker den. Så den er i stor fare med den nedbør, der falder lige nu. Jeg vandede lidt i går for ikke at få for stort et udsving, måske lidt for sent.

En uge mere, så kan vi begynde at spise knudekål. Håber ikke de revner nu.

En uge mere, så kan vi begynde at spise knudekål. Håber ikke de revner nu af nedbøren.

Godt med nedbør og en uge mere, så er de første knoldfennikel klar.

Godt med nedbør og en uge mere, så er de første knoldfennikel klar.

Til gengæld kommer regnen på det helt rigtige tidspunkt i forhold til jordbærrene. De mange ansatte jordbær skal bruge så meget vand på at udvikle bær lige nu, at de kan bruge al den regn, som kommer. De første er lige ved at være modne. I morgen tidlig ser jeg efter, om der er modne bær. De  rådner, hvis de ligger længere tid på den våde jord. I dag var der et par næsten modne.

Jordbær ved at modne pinsesøndag.

Jordbær ved at modne pinsesøndag. Solsortene havde opdaget det, så de måtte i hast dækkes.

Jordbærbedene overdækker jeg med bionet. Det er let at tage af og på. og fuglene hænger ikke fast i det.

Jordbærbedene overdækker jeg med bionet. Det er let at tage af og på. og fuglene hænger ikke fast i det.

Egentlig havde jeg besluttet ikke at lægge fliser før til efteråret, når jeg havde en hel sæsons erfaringer med at dyrke i drivtunnelen. Men for at kunne plante basilikum ud mod gangen var det nødvendig med fliser. Det tog faktisk kun 3-4 timer at flytte en masse jord og lægge fliserne. Fliserne er genbrug hentet hos naboen – det er 40 x 40 x 6. Ret tung med 6 cm tykkelse, men godt til at akkumulere varme forår og efterår. Og så er det den tykkelse, jeg har til rådighed lige nu. Jeg skal nu finde ud af, hvor der skal være trædefliser ude i de to bede. Lige nu bruger jeg nogle tynde plader, som jeg prøver mig frem med. Måske skal de være mobile hen over året.

Jeg har fået lagt flisegang i drivtunnelen, så der kunne plantes basilikum langs gangen.

Jeg har fået lagt flisegang i drivtunnelen, og nu er der plantet basilikum ud langs flisegangen.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

11 kommentarer

  • SVAR

    Hvor køber du bionet, Karna?

    • SVAR

      Jeg har senest købt hos Frøtorvet. Man kan også få det fra Robinie.dk. Der er forskel i bredderne.

  • SVAR

    Hvor ser din køkkenhave skøn ud – sikke en masse forskelligt, selvom de første kartofler ikke lykkedes perfekt, har du så meget andet lækkert. Drivhustunnelen er også praktisk -kan man stå op i den? Det er lidt svært at se på billedet:)

    • SVAR

      Der er en frihøjde på 180 cm under buerne, så de fleste kan gå derinde uden problemer.

  • SVAR

    Når mine kålplanter visner hen, er det tit myrer der er på spil.
    Forresten, hvilken broccoli-sort er du bruger til overvintring?

    • SVAR

      Ja, det kan godt være myrer, det har jeg ikke tænkt på. Tror du de går efter bestemte sorter/typer. Det er altid Filderkraut, jeg har problemer med.

      Jeg har ingen erfaring med at overvintre broccoli. Men jeg vil forsøge med Walthams i år. Den har jeg i en mild vinter høstet broccolihoveder på i januar.

      • SVAR

        > April 16 havde du et indlæg om vinterbroccoli. Du opfatter dem muligvis ikke som rigtige broccoli. Jeg kan sikkert godt selv finde nogle sorter, men det kunne være godt at høre om dine erfaringer med sorter.
        Jeg tror ikke at myrerne har særlig forkærlighed for bestemte kålsorter. Jeg tror mere at det er et spørgsmål om at man sætter planten lige der hvor myrerne havde tænkt sig at være.

        • SVAR

          Jeg har skrevet en hel artikel til Praktisk Økologi 3/2017 om mine erfaringer og sorter – bladet kan du sikkert låne på biblioteket. Der er ikke den store forskel smagsmæssigt, men der er forskel i udviklingstid. De tidligste er Rudolph og Early Purple Sprouting. En af de gode sene er Claret, som jeg synes gav mange gode skud.

          • > Tak, jeg vil straks skrive mig op til PØ 3/17. Jeg kan dog se at jeg allerede er bagud. Havde forestillet mig at så overvintrende kål i juli måned.

  • SVAR

    Hej Karna. Hvor ser det dog bare dejligt ud!! Når du bruger tang nu er det så frisk-hentet? Bh Kirstine

    • SVAR

      Den ålegræs, jeg henter, kommer fra Østersøen, som er meget lidt salt. Jeg prøver altid på at hente tang, som har været skyllet godt op på digerne i en storm. Når det har ligget og været udsat for regn, er det vasket nogenlunde rent for salt. Det, jeg lige nu dækker med, er hentet i efteråret og har været brugt over rodfrugter, der har stået i jorden i vinter. Ålegræs genbruger jeg gerne i flere år, inden det formulder helt.