Drømmen var mange, store og  fine spidskål om en månedstid – det var i hvert fald sådan, at jeg forestillede mig det, da jeg plantede nogle små forkultiverede spidskålsplanter i den netop opsatte drivtunnel omkring 1. november. De voksede lidt hen over vinteren, og midt i feberuar tog væksten fart. Men det har længe været tydeligt, at de fleste går i stok – der er nok tre, som ser ud til at danne hovede. Nu kunne jeg se blomsteranlæg i toppen af de tre planter.

De tre planter blev høstet i dag som store lækre kålskud. Det er selvfølgelig ærgerligt, at de går i stok, men kålskud smager bare så godt og af så meget, at jeg næsten ikke kan ærgre mig over det. Vi nød virkelig de kålskud, vi høstede sidste år på friland, men det var først fra midt i april. I øvrigt høstede vi også kålskud på nogle gamle kålstokke, der stod tilbage.

Jeg skår kålskuddet af over et stykke stok med 4-5 blade, så planten kan sende nye kålskud op fra bladhjørnerne. Det gjorde de flittigt på friland sidste forår.

Kålskuddene koger jeg ligesom asparges i flere sorteringer, efter hvor tykke stokkene er, og hvor gamle bladene er.

Der sker rigtig meget i drivtunnelen lige nu. Salat kan vi godt begynde at høste løbende af nu – den vokser rigtig godt.

I dag såede jeg to rækker radiser med sorter som Sora, hvid istapradis, en lilla sort ved navn Malaga, en pink med navnet Pink Beaty og lidt fra en pose med blandede farver. Det må give farver på frokosttallerkenen om nogle uger. Jeg såede også en række dild. Jeg har sået dild en gang, men her er kun spiret ganske få planter – ærgerligt, for jeg er vild med dild.