Jeg plejer at så persille på friland 1. september, og de fleste år spirer den frem i efteråret, overvintrer problemfrit og giver lidt tidligere persille end den forårssåede. Sidste år såede jeg også kruspersille i småpotter i drivtunnelen og plantede det ud både i drivtunnel og på friland de steder, hvor det ikke var spiret godt nok.

I år havde jeg totalt glemt at så persille først i september, og jeg kom først i tanke om det et godt stykke ind i oktober. Jeg såede 23. oktober en rootrainer til med kruspersillefrø – hvis ikke de spirede i efteråret, kunne de vel spire til forår.

Men nu er de små persillespirer på vej op. De står lige nu på en af hylderne i drivtunnelen og får masser af lys og frisk luft, da der er åbent i begge ender af drivtunnelen det meste af tiden. Jeg tror de vil overleve vinteren fint derinde. Til vinter kommer de ned på jorden, hvor det er lunere og med ind under overdækningen med fiberdug, når det bliver frostvejr.

Ved siden af står en masse små hornviolplanter, som jeg priklede ud for en måneds tid siden. De havde sået sig selv i en potte. De vokser, og nu blomstrer to af planterne – med blå blomster som modersorten. Mon jeg er så heldig at få en masse store planter i blomst til marts, når jeg skal plante krukker til? Så sparer jeg de 100 kr., som jeg plejer at bruge på hornvioler til krukkerne i gården.

Jeg har haft de flotteste gulerodsblomster i mit gulerodsbed. Det er jo ikke meningen med at så gulerødder, at de skal gå i stok. Heldigvis var det kun nogle få meter og kun en sort.

I går hev jeg stokløberne op. Der var 10 stokløbere og 5 røde gulerødder af sorten Red Samurai, som muligvis er en F1.

Jeg var noget utilfreds sorten og tænkte, at den gad jeg ikke prøve igen, selv om den er smukt rødfarvet hele vejen igennem. Den bevarede også farven fint, da jeg sauterede den.

Heldigvis lavede jeg et opslag på facebookgruppen Havebrug og selvforsyning. Her blev jeg og andre lidt klogere. Jeg var langt fra den eneste, der var endt med røde gulerødder, der går i stok. Vivi Logan fra Frøsamlerne kunne fortælle, at de røde sorter er til varmere klima end det danske, og vi i Danmark ikke bør så dem før midt i juni, ellers vil de let gå i stok. Hvis der er flere frø i posen, får de en chance mere næste år som 2. afgrøde sået sidst i juni.

Min rydning af plantefri zone til sneglehegnet fortsætter. I går fik jeg ryddet det mest kritiske stykke, hvor hegnet skal ret tæt på hegnet med hasselbuske, så der skulle graves en del rødder op. Både hasselrødder, nogle forvildede snebær og et bunddække af vedbend. Hvor jeg fortryder, at de vedbend har fået lov til at brede sig – og alt for mange steder i haven.

Min metode til at fjerne vedbend er at stikke i et spadestiks dybde rundt om et mindre område – en halv til hel m2. Derefter løsner jeg hele området med gravegreben, inden jeg forsøger at løfte planterne med rødder op og banke jorden af. Derefter graver jeg jorden igennem, men langt fra alle rødder kommer med. Gad vide hvor meget bøvl, jeg får med at holde det fri for bevoksning næste år, så sneglene ikke kan entre over hegnet. Måske bliver jeg nødt til at rydde al vedbenden inde mellem hasselbuskene. Den er i øvrigt ved at kvæle ramsløgene, som vokser mellem nogle af hasselbuskene. Eller rettere – de holder måske hinanden i skak.