Nye hindbærbede og rydning til sneglehegn

Hold da op, hvor er dagene korte nu, hvor vi har fået såkaldt normaltid. Jeg ville gerne have beholdt sommertiden. Solen går ned 16.34 og det er bælgravende mørkt kl. 17!  Selvfølgelig er det godt, at mine børnebørn om morgenen kan komme i skole i dagslys lidt endnu. Men ærgerligt, når nu novembervejret er mildt og dejligt, og jeg ville kunne nå så meget mere i haven den sidste time.

Klokken er 17 og jeg kan ikke længere se, hvad jeg laver.

Klokken er ikke engang 17 og jeg kan ikke længere se, hvad jeg laver.

Men lidt når jeg da, selv om det bliver tidligt mærkt.. Jeg har fået plantet to nye hindbærbede til. Allerede sidste år begyndte jeg at flytte planter af mine sommerhindbær til et nyt bed. Og nu blive der flyttet flere planter til nabobedet. Jeg har planer om, at endnu et nabobed skal være hindbærbed, men her står lige nu en række vinterkål af January King og savojkål. Så det må nok lige vente nogle uger.

Hindbærplanterne er blevet enormt store i den våde sommer. Det er sorten Veten, som jeg købte i 1978.

Hindbærplanterne er blevet enormt store i den våde sommer. Det er sorten Veten, som jeg købte i 1978 – og det er fjerde gang der etableres nyt bed.

Jeg fik også nogle gode rødder med.

Jeg fik også nogle gode rødder med.

Jeg skal ikke have flere meter hindbærbede, bare nedlagt det gamle bed. Først og fremmest for at få åbnet haven på tværs med en ny gang. Og så får jeg nye hindbærbede uden skvalderkål. Det er faktisk en omlægning, som har været planlagt siden drivtunnelen blev sat op. Men det bliver måske først færdigt til forår, for lige nu er det alt for vådt til at lægge fliser. Men nu skal hindbærplanterne også først flyttes.

Næste morgen kunne jeg se, at planterne stod fint. De er klippet en del tilbage.

Næste morgen kunne jeg se, at planterne stod fint – det er samme bed som billedet øverst.

Jeg har klippet planterne en del tilbage. Sidste år klippede jeg planterne længere tilbage, da jeg plantede bedet bagerst i billedet. Men i år har de meget bedre rødder med, så jeg tror ,at de både kan give mange bær og sætte nye skud til sommer.

I forgårs flyttede jeg en række efterårshindbær til et nyt bed. De stod meget tæt på en syrenhæk, og de har ikke givet ret stort udbytte. Gangen langs med syrenhækken skal udvides, da der skal sættes sneglehegn op langs gangen, inden det bliver forår og snegletid.

Der har stået en række hindbær mere ind mod hækken. De er nu flyttet til bedet i højre side af billedet.

Der har stået en række hindbær mere ind mod hækken. De er nu flyttet til bedet i højre side af billedet.

I går har jeg arbejdet videre med at udvide gangen langs syrenhækken videre nedad i haven. Syrenhække har det med at skyde nye planter op ud i gangen og efeu sender ranker ud og slår rod. Så der skulle lige sættes en grænse for den adfærd. En 1 m bred gang vil også gøre det lettere at komme til at klippe hæk.

Fremover bliver jeg nødt til at holde den hakket, så der ikke bliver høje planter, som sneglene kan bruge som brohoved til at  komme over sneglehegnet, når det er sat op. Så må jeg se, hvordan jeg forhindrer at blade fra bedet hænger ned til jorden på ydersiden. Sneglehegnet skal opsættes på den indvendige side af havegangen i kanten af bedene.

Nogle steder i haven betyder det også, at bede bliver lidt smallere og kortere. Men det er alle steder, hvor de er for tætte på hæk eller frugttræer og derfor giver nedsat udbytte.

Jeg har vist aldrig haft så velryddet en havegang i det her hjørne før.

Jeg har vist aldrig haft så velryddet en havegang i det her hjørne før.

Jeg har også måttet fjerne noget græs for at få hakket gang i stedet for – og det er rigtig let at skrælle græstørv af i den meget våde jord. Det er også let nok at hakke ukrudt på havegangene – og det er der rigtig meget af. Til gengæld er det umuligt at rive græstotterne sammen uden at få al jorden med.

Efter en regnrig eftersommer står der fuglegræs med frø på havegangene.

Efter en regnrig eftersommer står der enårig rapgræs med frø på havegangene. Det skal væk.

Dejligt med lunt novembervejr at arbejde i. Og hvor er jeg glad for mine havehandsker – så er det ikke spor koldt at arbejde med fingrene i jorden.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

10 kommentarer

  • SVAR
    • SVAR

      Du har helt ret. Det jeg skriver om er enårig rapgræs. De er i øvrigt lige irriterende som ukrudt i haven.

  • SVAR

    Jeg tror det er enårig rapgræs på dit sidste billede. Det er i hvertfald noget af det mest irriterende ukrudt fordi det er så hurigt udviklende også om vinteren. Fuglegræs er slet ikke en græs.

    • SVAR

      Du har helt ret. Jeg har vist ikke tænkt mig om. Jeg retter det i indlægget.

      Du har også ret i, at det er et rigtigt irriterende ukrudt i vinterhalvåret. Jeg forsøger at få fjernet det meste inden vinter. Men hold op, hvor er der meget på mine havegange efter de våde måneder.

  • SVAR

    Jeg kan ikke lige få øje på noget fuglegræs på dit foto af havegangen.

    • SVAR

      Det kan jeg godt forstå, for der er ingen fuglegræs, men enårig rapgræs. Konen har ikke haft styr på botanikken. Jeg må vist hellere rette det i artiklen.

      • SVAR

        Her har vi måske forklaringen på at du ikke synes at fuglegræs er værd at spise.

        • SVAR

          Sjovt! Jeg har ikke spist enårig rapgræs. Egentlig ved jeg jo godt, hvad fuglegræs er, selv om det hed andemad, da jeg var barn. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skrev fuglegræs den aften – træthed måske.

          • Nu ved du i det mindste at vi både læser hvad du skriver og kikker på billederne.

          • Jeg var også impomneret over at så mange af jer reagerede – det er jo dejligt at vide at der er så mange faglige korrekturlæsere på min blog, så der ikke kommer til at stå noget forkert forever.