Ny persille, pralbønner og kålfluelarver

Ny persille, pralbønner og kålfluelarver

Det smagte dejligt med ny persille til de nye kartofler i aften. Persilledyrkningen er ellers ikke helt gået, som jeg havde håbet på. Jeg såede nogle rækker i marts. De er aldrig dukket op, bortset fra nogle få kimplanter. Heldigvis forkultiverede jeg også nogle potter med persille, og de planter står fint, og jeg kan snart begynde at høste af det. Jeg har sået nogle nye rækker persille her i starten af maj, som jeg håber snart at se spire frem.

Men det er ikke persilleplanter, jeg mangler, det er bare den forkerte sort og det forkerte sted. Især stedet er katastrofalt – det er i mine aspargesbede, fordi en række planter har fået lov til at sætte frø sidste sommer.

Persille vokser som ukrudt i aspargesbedet.
Selvsået persille vokser som ukrudt i aspargesbedet.

Det har jeg tænkt meget over i eftermiddag, mens jeg lugede alle tre bede for både ukrudt og persilleplanter. Jeg tænker rigtig godt, når jeg luger, også gode tanker, men i eftermiddag var de nok lidt negative, da årsagen til ukrudtet selvfølgelig kun kan placeres et sted: jeg har ladet planter kaste frø. Heldigvis fandt jeg snart ud af, at mange af persilleplanterne faktisk var så store, at de kunne bruges til forårets første nye persille.

En buket små persilleplanter
En buket små persilleplanter – nok til at få ny persille til de ny kartofler.

Efterfølgende lugede jeg lidt mere selektiv, så nogle persilleplanter får lov til at stå til høst igen om nogle dage. Men kun væk fra selve aspargesplanterne. Det værste er dog, at der fortsat spirer små ny kimplanter af persille frem overalt i de tre aspargesbede.

Det var lidt sjovere at så pralbønner, som jeg ikke har dyrket de sidste 20 år eller noget i den retning. Men de er meget populære i England, og i magasinet Kitchen Garden, som jeg har fået et års gaveabonnement på, var der en artikel om pralbønner, som nærmest er et must i en engelsk køkkenhave. Det afgørende skal være at høste dem tidligt nok. Nu får de en chance, og jeg får i hvert fald smukke blomster – jeg har valgt at nøjes med en sort Celebration med ferkenfarvede blomster. Pralbønner skulle være mere kuldetålsomme end almindelige stangbønner, så jeg såede 5 frø på det tiltænkte voksested. De bliver jo høje, så voksestedet har jeg valgt med omhu, hvor de ikke skygger for andet. Jeg såede også 6 frø i 3 potter, som jeg har stillet i drivhuset. Så er der helgarderet. Spirer alle, skal jeg ud og finde et sted mere til pralbønner- måske en krukke i gården?.

Pralbønner har store og flotte frø.
Pralbønner har store og flotte frø.

Jeg fik også – endelig – pottet alle chili- og peberplanter op i større potter med pottejord med tilsat komposteret kyllingegødning. De skal stå og vokse sig store og flotte i drivhuset til midt juni, hvor de bliver plantet ud på friland. Min enlige græskarplante fik også større potte – jeg havde sået 4 potter med hvert et frø, men kun en potte gav resultat, så her skulle jeg have garderet mig ved at så 2 frø pr. potte, eller tre, men hvem kan vide det på forhånd? Mine to lidt ubekendte  Lemon Apple, Cucumis sativus og hornmelon, Cucumis metuliferus. fik også større potter.

Den store er græskar, de mindste hornmelon og dem midt i mellem er Lemon Apple.
Den store er græskar, de mindste hornmelon og dem midt i mellem er Lemon Apple.

Det værste var dog tilbage, da jeg havde set, at nogle få kålplanter hang med bladene, og det er ikke vand, de mangler.

kålflueangreb
Når en kålplante begynder at hænge med bladene i en fugtig jord, er der noget galt. Og afdækningen har ikke hjulpet en døjt.

Jeg var næsten sikker på, at det var kålfluen, der havde været på spil, og at dens larver havde ædt rødderne så meget, at planterne går til. Og det viste sig at holde stik, det vrimlede med larver ved alle tre planter. Og rødderne var næsten ædt.

Kålfluens larver.
Kålfluens larver er ved at æde hele rodsystemet op, så planten dør.

Det værste er, at jeg tror, at sidste års katastrofe gentager sig, hvor næsten alle mine kålplanter gik til – se mere her: Afdækning mod kålfluer.

Da jeg havde plantet kål ud, så jeg en hel del kålfluer, både inde under de overdækkede insektnet og mange udenfor nettene, men håbede at min ekstra afdækning rundt om planterne kunne forhindre æglægning.Og jeg forsøgte at få dem ud fra kålene eller slå dem ihjel.

Jeg ved ikke, om bestanden kun kommer fra overvintrende kålfluer i min have, men det kan ikke udelukkes,  at der i rapsmarkerne sidste år blev opformeret kålfluer, da de konventionelle dyrkere ikke længere måtte sprøjte, når rapsen blomstrer, da det påvirker bierne. Og det har de heller ikke måttet i år, kun bejdse frøene. Er det tilfældet, er jeg oppe imod mere, end jeg kan håndtere.

Nu må jeg se de kommende dage. Men i år fjerner jeg planterne med det samme, så larverne ikke når at forpuppe sig i jorden og give en 2. generation i juli. Det ser ud til, at kålfluerne nu er pist væk. Jeg skulle måske have ventet med at plante ud. Men det er svært at så og plante i forhold til deres aktive æglægningsperiode, da den er temperaturafhængig. I år er den meget tidlig, men kan ligge fra først i maj til midt i juni.

Heldigvis har jeg ca. 40 nye kålplanter på vej, som kan erstatte de udgåede, men det er altsammen med kortere udviklingstid, og f.eks. ikke vinterhovedkål, rosenkål og vinterbroccoli. Jeg har dog en del vinterhvidkål og rødkål stående i såkasserne stadigvæk, så de kan bruges. De har hele tiden stået under net, og her har jeg sjovt nok ikke set kålfluer. Måske kan jeg finde et sted og købe nye rosenkålsplanter.

Og så var det idag, at jeg fik pyntet hele haven med kastanjeblomster. Det sker kun, hvis vinden er i nord. Især salatplanterne blev pyntet, og det kan måske give problemer med blomster ned mellem bladene, men det ser virkelig flot ud.

Vinden har fordelt kastanjeblomster ud over det meste af haven i dag.
Vinden har fordelt kastanjeblomster ud over det meste af haven i dag.
Kastanjetræ med blomster
Og der er stadig mange blomster tilbage på træet.

3 thoughts on “Ny persille, pralbønner og kålfluelarver

  1. Jeg synes i det hele taget at den selvsåede persille kommer bedst. Hvis jeg husker det, sår jeg den om efteråret og det plejer at gå fint.
    Jeg har store problemer med at få dild til at spire. Mine planter er slet ikke så store som dine. Her gør sig det samme fænomen gældende. Den selvsåede fra året før kommer forskellige steder i haven. Jeg er ved at skifte over til en dild fra NordGen og derfor vil jeg helst selv så og på den måde have styr på hvilken sort det er.
    Tænker lidt på at så den om efteråret ligesom persille.

    1. Jeg kender godt problemet. Nogen gange vil dild spire, andre gange ikke. Jeg har også et sted i haven, hvor dild spirer hvert år. I år har jeg sat topløg af Rød Estisk Slangehvidløg det sted, så nu står der dild mellem de i forvejen mange topløg. Dilden skal væk, så snart den er stor nok til høste. Du kan jo overveje at forkultivere den, det var min først høstede dild, den næste blev stor under fiberdugen. Under fiberdugen såede jeg faktisk 2 rækker, men der kom måske 20 planter.

      1. > Jeg forkultiverer dild men den forsvinder stille og roligt så snart den bliver plantet ud. Lige nu er det dog lykkedes med en direkte såning mellem hvidløgene. Så må jeg bare være forsigtig når jeg graver hvidløg op.

Skriv et svar til karna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere