Når hovmod står for fald

Når hovmod står for fald

Jeg har i år dyrket lilla spidskål af sorten Tinty, der giver nogle små lækre spidskål. Men så var der lige et, som bare voksede helt vildt og blev meget stort.

Det store spidskål den 7. juli.
Det store spidskål den 7. juli. På det tidspunkt et normalt hovede for sorten.

Som det kan ses på billedet, så var der stort set ingen skadedyr, som gik i gang med det. Det var fantastisk flot, så det fik lov til at stå og pynte. Det sjove var også, at det nærmest voksede oven på den store rod af et thujatræ, som vi havde måttet opgive at fjerne. Om der er en sammenhæng ved jeg ikke.

Til sidst gik der lidt sport i det – hvor stort kunne det kålhovede mon blive?

I morges gik jeg en tur rundt i haven og nød at se en regnvåd have og kom også forbi mit pragtkål. Men hvad var nu det? Der var råd i hovedet. Nå, så var det nu, det skulle høstes, vejes og fotograferes.

Det store spidskål er blevet angrebet af råd.
Det store spidskål er blevet angrebet af råd.

Men først skulle jeg lige fjerne de yderste blade med råddet. Men det fortsatte langt ind, og da det endelig holdt op, var resten af bladene i hovedet angrebet af tipburn.

Hele hovedet var angrebet af tipburn på alle bladene.
Hele hovedet var angrebet af tipburn på alle bladene.

Der blev kun et lille hovede inde i midten, som var ok. Men bladene var så grove, at jeg hellere vil hente et lille friskt kålhovede i grønsagsmarken til at lave mad med.

Men så kunne høns og kyllinger da få de mange kålblade til morgenmad. De elsker sprøde kålblade fra kålhoveder. Men ak, de gad ikke æde det. Forkert farve, vil jeg tro.

Kyllingerne undersøgte det kortvarigt, men da deres hønemor Amalie ikke godkendte det med sin normale klukken, skulle de heller ikke have noget.
Kyllingerne undersøgte det kortvarigt, men da deres hønemor Amalie ikke godkendte det med sin normale klukken, skulle de heller ikke have noget.

Der var ikke større succes hos de voksne høns og hanen – de kiggede bare på det på afstand. Høns er altså konservative. De skal se nye fødeemner flere gange, inden de går i gang med dem. Og det kommer de til, for der kommer mange kålblade fra rødkål senere, hvor der ikke er så meget at vælge imellem.

Jeg opgav at forsøge at servere det for Bertha og hendes otte små kyllinger. De fik i stedet for en håndfuld dugvåde, lækre mælkebøtteblade. Dejligt at der igen er masser af grønt at plukke til høns og kyllinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere