Det har været koldt og blæsende i dag, og i eftermiddags regnede det. Heldigvis klarede det op sidst på eftermiddagen, og vinden begyndte så småt at lægge sig. Det var godt, for med temperaturer ned mod frysepunktet, blev jeg nok nødt til at dække kartofler og løg på friland. Og klog af skade fra sidste gang, vi havde nattefrost og mine asparges frøs, så er aspargesbedene også blevet dækket med fiberdug. Der er rigtig mange skud på vej – de vokser bare ikke i det kolde vejr. Så jeg tager ingen chancer denne gang.

Jeg besluttede at flytte hele baduljen af chili, peber og tomater ind for natten Sidste nat var det varmere, men temperaturen omkring mine planter var kun lige 9 grader i morges. Temperaturen var lavere i drivtunnelen end i går, og natten bliver koldere, så der var ingen vej uden om at bære det hele ind. Det bliver nok ikke sidste gang i den her uge, men fra weekenden ser det ud til, at vi får varmere nætter.

Men selv på en lidt grå dag er der lyspunkter. Radiser i tre farver til frokost. Ud over de sædvanlig runde røde, var der i dag også pink og lilla radiser på tallerkenen. Alle smagte rigtig dejligt, men den lilla var lidt mere sprød og saftig. Nu er radiser svære at teste smag og kvalitet på, da de ændrer smag næsten fra dag til dag, eftersom de udvikler sig så hurtigt.

Inden frokost og regn nåede jeg også at få sået de sukkerærter, som jeg havde forspiret. Det var en rigtig høj spireprocent – ca. 95%. De sidste spirer nok også, så de blev puttet ned i en potte med jord. Det er egne høstede frø fra 2016.

Jeg forspirer ved at lægge ærterne i blød i et døgn, og så lægger jeg de udblødte ærter til videre forspiring i et fugtigt viskestykke og i en plastpose. De første begyndte at vise spire i aftes, og her til morgen var spirerne begyndt at røre på sig på næsten alle frø. De små spirer knækker meget let. Derfor sår jeg dem, så snart spiren bare letter lidt på skallen, så jeg ved, at den er i gang med at spire.

Jeg havde ikke fået forberedt et bed til at så i.  Heldigvis er jorden ved at være rigtig god, så det tog ikke så lang tid at etablere to små bede til at så i.

Inden jeg kunne gøre det ene bed klart, var jeg nødt til at tage en række fliser op, da de var løftet helt skævt op af et par jordskokplanter. Så nu er der en halv kasse jordskokker med spirer, som jeg ikke helt ved, hvad jeg gør med. Nogle af dem kan vi selvfølgelig spise, men slet ikke alle. Jeg har desværre ikke brug/plads til et læhegn – det kunne ellers blive flot, da det er en sort, der blomstrer i september.

Der kom en ny gang fliser ned i en smallere udgave – det var 40 x 40 cm fliser, som gør mere gavn et andet sted med mere færdsel. I stedet for blev der lagt 20 x 50 cm, som jeg lige har fået forærende af naboen.

Ved siden af den ny flisegang blev der sået ærter i et kun 4o cm bredt bed. Jeg såede et bånd med 3 rækker ærter i stedet for to rækker. Det bliver perfekt for børnebørnene at plukke ærter her. De kommer tidligt på ferie i år henholdsvis til sankthans og først i juli, så derfor haster det med at få ærterne sået.

Efter såning blev bedene dækket med fiberdug, så havens duer og mus forhåbentlig ikke æder frøene.

I det smalle bed skal jeg plante et nyt purløgsbed – helt optimalt sted for den tidlige forårssol, så jeg kan få tidlige purløg fra næste forår. Jeg har sået purløg til senere udplantning, som nu bliver efter ærterne. De gamle står for dårligt i forhold til solen i foråret, men skyggefuldt i den bagende sommersol. Vi spiser mange purløg i hele sommerhalvåret.

Lige inden regnen brød løs, fik jeg hakket det sidste bed med efterafgrøde om. Det burde jeg have haft gjort for et stykke tid siden, så rødderne kunne have været i gang med at blive omsat. Der skal plantes kål om 2-3 uger. I mellem planterne i efterafgrøden stod der en del selvsåede salatplanter af både rød egebladet og Little Gem. De blev selvfølgelig omhyggeligt gravet op og flyttet til et sted, hvor der er plads til at de kan udvikle sig.