Kompostbeholder i frostvejr

Nu får vi en ny omgang frostnætter med kun lidt plusgrader midt på dagen – men denne gang har jeg husket at sørge for, at jeg kan få låget af den lukkede kompostbeholder. Sidste gang frøs låget fast, så jeg i mange dage måtte placere det grønne affald fra køkkenet i plastposer. Det er vigtigt, at jeg kan få madaffaldet i den lukkede kompostbeholder, så det ikke tiltrækker rotter.

Det er meget enkelt at sørge for, at låget ikke fryser fast. Der skal bare placeres en plastpose under låget. Det er nu gjort

Plastpose under låget sikrer at det ikke fryser fast.

Plastpose under låget sikrer, at det ikke fryser fast.

I baggrunden på billedet står sækken med høvlspåner, som tilsættes kompostmaterialet, så det ikke blivcr for fugtigt i vinterperioden.

Da jeg havde låget af kompostbeholderen, kiggede jeg lige til de ædelystne kompostorm. Øverst er der  kun det friske affald, men kun 10 cm nede vrimler det med kompostorm. De har overlevet selv meget kolde vintre. Når det bliver rigtig koldt klumper de sig sammen inde i midten af kompostbeholderen.

Jeg har to kompostbeholdere. Den ene er ved at være helt omsat, og den tømmes til foråret. Så tømmer jeg det meste af det uomsatte over i den tomme og tager de fleste orm med over. De resterende orm færdiggør den, så den er omsat til næste forår. På den måde er der en over halvt fyldt kompostbeholder inden næste vinter, så ormene har et godt sted at overleve.

Masser af friskt grønt affald i kompostbeholderen.

Masser af friskt grønt affald i kompostbeholderen – den er lige nu trekvartfyldt.

Ti cm nede er der masser af kompostorm.

Ti cm nede er der masser af kompostorm.

Kompostormene er i fuldt vigør, selvom der udenfor er lidt frost.

Kompostormene er i fuldt vigør, selvom der udenfor er frost.

Jorden var i eftermiddags ikke begyndt at blive hård endnu, så jeg fik hentet porrer, gulerødder, persillerødder og pastinak til en god gang vintersuppe. Det lykkedes også at finde en stor håndfuld frisk persille. Det fik mig til at dække lidt fiberdug over persillen – det ville være dejligt at kunne hente mere snart. Efterhånden er der ikke så meget at dække til ude i haven ved udsigt til frost. Kun bedet med orientalske bladgrønsager, bladselleri og så bedet med salat og kål inde i drivhuset.

Frisk persille til drys ovenpå suppen.

Frisk persille til drys ovenpå suppen.

På turen rundt i haven kunne jeg se masser af vintergækker med hvide spidse knopper og de første erantis. Det giver da forårsfornemmelser – trods frosten…

Masser af vintergækker på vej.

Masser af vintergækker på vej.

Jeg bliver altid i forårshumør, når de gule knopper dukker op.

Jeg bliver altid i forårshumør, når de gule knopper dukker op.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

5 kommentarer

  • SVAR

    Det er fint at høre, at kompostormene kan klare meget kolde grader. Her, i Schweiz, har vi nu i næsten 3 uger haft ned til minus 10 om natten og omkring minus 5-7 om dagen, så jeg har været lidt bekymret for ormene, når det bliver mildere, må jeg ud og kigge til dem.

    • SVAR

      Mine kompostorm har flere kolde vintre overlevet kuldeperioder, som du har lige nu. Hvis dine regnorme skulle dø, så vil de have lagt mange kokoner, hvorfra der klækkes mange orm fra hver kokon om nogle måneder. Kokonerne er lysgule og ligner småbitte citroner.

  • SVAR

    Hej Karna, jeg synes, jeg kan se nogle valnøddeskaller i din kompost, dem bøvler vi lidt med, og vi har indtil videre besluttet at smide dem i masseovnen i stedet for…

    • SVAR

      Du har ret i, at valnøddeskaller nedbrydes meget langsomt. Da jeg har to kompostbeholdere, når skallerne at blive nedbrudt, inden jeg bruger komposten. Vi har også prøvet at komme dem i kakkelovnen, og de brænder fint. Men for mig er det lettere at komme dem op i kompostspanden i køkkenet end ind i kakkeloven inde i stuen.

  • SVAR

    Valnøddeskaller er ganske rigtigt meget længe om at blive omsat, ligesom f.eks. den del af majsstokken med rod, kålstokke, småpinde o.s.v, men ikke alt skal nødvendigvis være omsat, når komposten kommer på havejorden. Grovere emner nedbrydes fortsat i jorden og skaber struktur og liv i jorden. Der er derfor ingen grund til at fjerne eller ligefrem brænde disse emner, hvis man kan tåle at se på dem Blot til info.