Kartoflerne er hyppet

Det er forår, når man hypper det første hold kartofler, men i år er det med lidt blandede følelser, da der loves nattefrost og måske snebyger i  weekenden og ind i næste uge. Og det bliver ikke bedre af, at næste hold kartofler er på vej op, drivhuset er fyldt med små planter, og der er plantet salat ud under fiberdug. Alle som venter tålmodigt med at så og plante, kan grine lidt af os, som knokler for at få tidlige afgrøder

Kartoflerne er hyppede.

Kartoflerne er blevet hyppet, og nu skal fiberdugen over igen.

Det er virkelig en april, som sætter os havefolk på en prøve. Jordtemperaturen falder 2-3 ° C i løbet af weekenden til kun 5-6°C. Jeg kan ikke huske, at den har været så lav sidst i april,  lige bortset fra helt tilbage i min ungdom i 1966, hvor der var snestorm sidst i april og vi måtte gå gennem snedriver for at komme til min kusines konfirmation.

Måske skal jeg ligefrem til at overveje at dække de 5 bede med kartofler, som jeg satte for en uges tid siden. Men så meget gammelt fiberdug har jeg nok ikke engang. Og så er der alle de mange hundreder af satte stikløg, som er begyndt at komme op med grøn spids. Kan de få så megen kulde, at de vil gå i stok, inden de er høstklare. Skal jeg overveje at hyppe dem, og så fjerne det senere? Eller overdække dem med noget??

Jeg er allerede i gang med at opstille scenarier for, hvad jeg stiller op, hvis meterologerne får ret. Og hvad værre er, så skal jeg lørdag til det store folketræf Det Fælles Bedste, og kommer ikke hjem før midt på søndagen. Og min mand fralægger sig ethvert ansvar for at passe små planter, som der kan ske så meget med.

Kartoflerne kan jeg dække. De, som er på vej op nu, kan jeg muligvis dække med jord i en kam, og så må de komme op en gang til. Det afhænger lidt af, hvor store de er fredag aften. De store kartofler må jeg sætte buer over og lave en tunnel med et par lag fiberdug. Jeg har faktisk engang været væk i to døgn i en tilsvarende situation, og her dækkede jeg endda med en tynd grøn pressening. Planterne skal nok klare det, selv om de ikke får ret meget lys i et døgn eller to. Men er man hjemme, er det selvfølgelig en god ide at fjerne dækket om dagen.

Den udplantede salat er så stor, at den kan skades. Nyspirede salatplanter tager ikke skade. De store salatplanter står allerede i tunnel med fiberdug, så her må der et lag mere på. Spinatplanterne i en tilsvarende tunnel skal nok klare evt. let nattefrost. Der skal komme mere end let nattefrost, for at det bliver nattefrost inde i en tunnel med fiberdug.

Forkultiveret spinat.

Jorden er så tør, at jeg i dag valgte at vande de udplantede spinatplanter.

Planterne i drivhuset må også dakkes. Det bliver de i øvrigt hver nat. Det er let nok, da der er sat buer over bedene, og fiberdugen ligger ovre langs vinduerne og kan på få sekunder trækkes hen over planterne. Jeg kan så blive nødt til at overveje at trække et lag mere over.

Tomaterne skal selvfølgelig blive inden for, når det bliver så koldt, og måske skal knoldfennikelplanterne også retur til vindueskarmen.

Cherrytomatplanter i mange størrelser.

Cherrytomatplanter i mange størrelser.

Nå, nu trækker jeg lige vejret og ser, hvordan vejrudsigten er sidst på fredagen.

I dag har jeg fået gjort et par bede klar til at så gulerødder og persillerod, men med den kolde vejrudsigt, skal der ikke frø i jorden. Mælkebøtter med og uden blomster er der blevet gravet en del op af de sidste dage. Efterhånden, som de springer ud, afslører de også, hvor de står. Jeg udrydder dog ikke dem alle lige nu, hvor de blomstrer så smukt.

Mælkebøtte i blomst.

Mælkebøtterne er smukke med de gule blomster.

Derimod måtte de sidste porrer op i dag, da der skal være rodfrugter i bedet. Det blev til en hel trillebørfuld. Nu er det så spændende i morgen, hvor mange der har en kvalitet, så de kan komme i fryseren. Jeg var simpelthen for træt efter en hel dags havearbejde til at ordne dem her til aften. Mon ikke den står på porretærte i morgen?

En hel trillebørfuld porrer - men der er også lang tid til der er porrer igen.

En hel trillebørfuld porrer – men der er også lang tid til der er porrer igen.

De porrer, jeg høstede i dag var meget store, faktisk større, end jeg foretrækker. De havde fået gødning beregnet for kål. Kålene blev sidste år totalt ødelagt af kålfluens larver efter udplantning, så jeg måtte rydde dem alle og plante et andet sted. Porrerne overtog så kålenes bede – og dermed gødskningsniveua. Gødning i pose skal man kun tilføre i den mængde, som passer til afgrøden.

Der er et ret stort overskud af porrer i år. Men også lang tid til der igen er porrer, så de nedfrosne bliver nok brugt inden. Overskuddet skyldes også årets store porrer. Jeg havde planter 450 stk, og med den normale lidt mindre størrelse plejer det at passe til vores forbrug.

Dagens selvforsyning: Rabarber, zittauerløg, hvidløg, purløg, persille, mynte. Det blev årets første høst af persille og nogle mini mynteskud. Det var ikke helt de mængder, der skulle have været i den spændende og velsmagende salat med tilberedte rabarberstykker i. Opskriften fandt jeg i bogen Smagen af rabarber af inger Vaaben – der er vist flere opskrifter, som skal afprøves, bl.a. en med nye kartofler og asparges, men det varer vist lige lidt endnu. Især hvis vi får en ødelæggende nattefrost i weekenden.

 vibeæg i blomst.

Vibeæg er en meget elegant løgblomst og en af mine favoritter.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

3 kommentarer

  • SVAR

    Sætningen: “Så ka’ de lære det, ka’ de”, gælder ikke for os have-freaks. Vi lærer det simpelthen aldrig. Hvert eneste år er vi i gang så snart der blæser den mindst milde vind. Selvom vi ved at det bliver koldt igen. I år er det måske særlig slemt.
    Min taktik er denne, jeg tror ikke på det. Det bliver ikke frostvejr.
    Hvor jeg kender det med alt det der skal sørges for når man skal være væk en dag eller to. Fiberdug er virkelig godt, men jeg er holdt op med at bruge det. Det mørner hurtigt og de bittesmå stykker blæser rundt i hele haven.
    Hvad er dine erfaringer med det.

    • SVAR

      Jeg synes ikke helt, at jeg kan undvære det, så jeg køber hvert år 4 x 20 m. Det passer til et bed kartofler, mine tidlige gulerødder, et bed salat, et bed knoldfennikel og lidt mere, når det skæres fornuftigt ud i forhold til mine bede. Jeg genbruger det om efteråret og næste forår til frostbeskyttelse. Men mere end to sæsoner holder det ikke, og så kasserer jeg det. Det samme med plast, kasserer man ikke i tide, ender man med små stykker spredt i hele haven. Min største bekymring er nok, hvad mikroplastfibre fra det gør ved livet i jorden. Til insektbeskyttelse bruger jeg Bionet, som holder rigtig mange år. Mine første net er vist fra 2008. >

  • SVAR

    For en gangs skyld passer det mig at vi er bagefter i Nordjylland 🙂