Kan myrer godt lide gulerødder?

Jeg er ret træt af myrer i mine gulerodsbede – jeg har sået tre bede til med gulerødder, og i  alle tre har myrerne etableret myretuer. Det kan ikke være helt tilfældigt, for det sker hvert år og med mit sædskifte forskellige steder i haven.

Det syn mødte mig i bedet med vintergulerødder.

Det syn mødte mig i bedet med vintergulerødder. De røde planter er selvsåede rød amarant.

Jeg ved ikke, om myrer godt kan lide at være i nærheden af gulerødder, eller det er det lune beskyttede miljø under fiberdug, de går efter. Men der er ingen myrer i bedet med rosenkål, som indtil videre også har været under fiberdug, da jeg mangler bionet.

Når det sker, plejer jeg at tage fiberdugen af, rode kraftigt op i jorden med hakken, så pupperne kommer op til jordoverfladen. Der går ikke lang tid, før solsorten er der og rydder op. Men her i aften fik jeg ingen hjælp, han sad bare og sang noget så smukt oppe i et træ. Så det må vi gøre om i morgen formiddag. Og så skal der vandes grundigt, inden jeg forsøger at så gulerødder igen.

Jeg dybdebehandler jorden med hakken, så pupperne kommer op til overfladen..

Jeg dybdebehandler jorden med hakken, så pupperne kommer op til overfladen..

Når jeg støder ind i den slags, er jeg nødt til at gå en tur rundt i haven og se på alt det, som lykkes. Og det er heldigvis det meste, som vokser godt. Jeg elsker frodige planter og kan faktisk godt glæde mig over planter, som gør noget helt andet end planlagt – som de her salathoveder, der meget hurtigt gik i stok. Jeg ved nu, at sorten Zulu går virkelig hurtig i stok, og dernæst kom May King. May King tror jeg får lov til at stå til frø, da jeg tidligere har haft succes med at så den omkring 1. september på friland til overvintring. Begge år har den givet store flotte hoveder i maj. Det gode ved salat er, at den er selvbestøvende, så bare en plante, og så kan jeg høste masser af frø og få netop samme sort.

Salat går i stok.

To salatplanter går i stok.

Jeg har været for sparsommelig og sået resten af grønkålsfrøene fra sidste år. De har ikke spiret godt nok i det hold, som jeg har sået i rootrainer. Så  i dag måtte jeg ud og finde et nyt brev grønkålsfrø i Nakskov. Det lykkedes, og i eftermiddag har jeg sået nye frø i rootraineren, der hvor de andre ikke er kommet op. Jeg valgte også at så grønkålsfrø direkte i det løgbed, hvor der skal være grønkål, når løgene er blevet taget op. Jeg har pletsået med en passende planteafstand og sået 3-4 frø hvert sted. Jeg har vandet godt, for de 10 mm regn, der faldt den anden dag, er ved at være væk. Håber at meterologerne får ret i, at vi får regn flere gange i den næste uges tid. Det trænger min have virkelig til.

Frø af mellemhøj grønkål

Der var kun en slags grønkålsfrø – Halvhøj grønkål!

Pletsåning af grønkål

Jeg såede 3-4 frø hvert sted, hvor jeg vil have en plante.

I øjeblikket spiser vi knudekål, men der er nu kun et par stykker tilbage, og jeg synes næste hold vokser langsomt. Så jeg besluttede at gøde dem – bare en lille smule. Og så opdagede jeg næste plage: Sværme af mellus lettede fra planterne. Det viste sig, at det ikke kun var knudekålen, de holdt til i. De var også på de små nyudplantede palmekål og de rosenkål og blomsterkål, som jeg har valgt at plante uden net over. Det har jeg så allerede fortrudt nu. Det er åbenbart helt umuligt at dyrke kål uden net over. Først kålmøl, nu mellus og snart kålsommerfugle og næste generation af kålfluer. Jeg ved ikke helt, hvad jeg gør.

Knudekål - store og flere på vej.

Knudekål – en stor lilla og flere på vej.

Jeg elsker at se på store frodige kålplanter – og ikke kål under net. Hvor kunne jeg godt tænke mig at kunne se på mine store flotte rødkålsplanter uden net, men uden net er de ikke store og flotte.

Mine overvintrende spidskål står uden net over, og de er så store og med så kraftige blade, at kålmøllene lader dem være, så de ser flotte og frodige ud. Det skal sås et nyt hold sidst i juli igen. Sidste år såede jeg 27. juli. Måske venter jeg lige et par dage mere, da de nåede at blive til den store siden inden vinteren. Jeg såede direkte på voksestedet og dækkede med det samme med fiberdug – og det er helt nødvendigt, da de små planter ellers ædes rub og stub af kållarver. I år er der sorten Durham Early, men jeg har også tidligere brugt Express / Grayhound. I England kaldes sorter til overvintring Springcabbage.

Kålblad med vand

Se det fine kålblad fyldt med regnvand i. Det er et lille blad på en af de overvintrede spidskål.

Ærgerligt, at jeg ikke interesserer mig så meget for blomster, for blomsterbede er ikke så efterstræbte af skadedyr. Eller måske er jeg bare ligeglad med at lusene sidder på mine roser – de skal jo ikke spises. I hvert fald så jeg ingen plager i blomsterbedet i dag, da jeg plantede en snes kæmpejernurt og nogle lidt forhutlede sommerasters ud. De vil tiltrække masser af nyttedyr, som efter at have fourageret her tager sig af skadedyrene på mine spiselige afgrøder. Håber jeg.

Staudebed i aftenslys-

Staudebed i aftenlys.

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer

  • SVAR

    Man kan også lade salatplanterne selv kaste frø. De plejer at gøre det på det helt rigtige tidspunkt og året efter kan man finde og flytte de små salater hvis de står et forkert sted. Sommetider lægger jeg bare stokken, når den er langt henne i blomstringen, på det bed hvor jeg vil have salat til næste år.

    • SVAR

      Det er smart. Jeg finder også hvert år en del selvsåede planter, især min røde egebladede salat selvsår villigt.