Kålplanter til forårsudplantning

Vinteren er usædvanlig mild, og det kan jeg godt se på de kålplanter, som jeg såede midt i september til overvintring i drivtunnelen i potter. De vokser som bare pokker. De bliver store, inden de skal plantes ud på friland. Sidste år var det sidst i marts.

Egentlig kunne jeg nok godt plante dem ud nu – hvis jeg bare vidste, at den her vinter ville fortsætte med at være så lun. Men det vover jeg nu ikke – i stedet for er de alle blevet plantet i større potter i en god kompostjord en af de sidste dage i december.

Fantastisk med en stor dynge dejlig kompostjord på plantebordet igen.

Broccoliplanterne stod to planter i hver potte, og de trængte virkelig til at blive  delt og plantet i hver sin. Sådan går det, når jeg ikke har fået tyndet i tide.

To planter i en potte – det er ikke optimalt. Det er sorten Zen, som jeg har gode erfaringer med fra 2019.

Så er der blevet to planter ud af en potte – potten de kom fra i baggrund – de nye potter som den i forgrunden.

Til gengæld har jeg fået dobbelt så mange planter nu. Jeg tror det blev til ca. 30 – måske i overkanten. Det kan i hvert fald hurtigt blive til et forår med broccoli hver anden dag, mindst. Måske skal jeg overveje at plante en lille del af dem ud på friland og se, hvad der sker. Måske under noget fiberdug, selvom det er svært at holde på plads, når det blæser så sindsygt, som det har gjort mange gange i vinter.

Jeg har to sorter af broccoli i år. Zen F1 med gode erfaringer fra sidste år og Parthenon F1 som ny sort. Parthenon skulle være kuldetolerant og kun til dyrkning i den kolde tid. Foreløbig trives den mindst lige så godt som Zen. Sidste år havde jeg også nogle ikke F1 sorter, men de var slet ikke så tidlige som Zen. Og tidlighed er afgørende i foråret, hvor jeg mangler mad fra haven.

Potte med to stk Parthenon.

De har lige så mange rødder som Zen i potten. Lidt skræmmende at dele den i to.

Heldigvis ved jeg nu en god uge efter delingen, at de ser ud til at trives fint. Men vejret er jo også mildt.

Sidste år var rødderne hos spidskålene ikke mere udviklede, end de kunne blive i rootraineren til udplantningen sidst i marts på friland under fiberdug. Men i år var der ingen vej uden om ompotning.

En rootrainer med spidskål.

Her sorten Cape Horn med et godt rodsystem.

Jeg har også et hold blomkål i gang til forårsudplantningen, men de er knap så store og livskraftige, og der er forskel på sorterne. Den gamle sort All Year Round er de største planter, Winter Alsmeer er knapt så store,  mens Nuage ikke er ret store. Men alle blev plantet om, selv om deres rødder sket ikke havde udvokset potterne på samme måde. Måske en fordel.

Jeg har et hold blomkål plantet ud i jorden i drivtunnelen, som er lidt større, og som jeg håber på ekstra tidlige blomkål fra.

Blomkålene er blevet plantet om i store potter. De største er All Year Round, de mindre er Winter Alsmeeer.

Jeg forsøger at holde temperaturen og luftfugtigheden ned i drivtunnelen ved at have de to vinduer i gavlene åbne det meste af tiden – dvs. når det ikke blæser vildt og/eller regnen vælter ned.

Alle kålene strutter efter omplantningen, og jeg kan se, at de er vokset lidt på en god uge.

Så må tiden vise, om de har taget skade af at stå lidt trængt med rødderne og for broccoliens vedkommende brutalt at blive delt. Det kan jeg nok først se, når det bliver tid til at høste hoveder.

 

 

Lignende indlæg om min have

Skriv et svar til Birthe Skantorp Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 kommentarer

  • SVAR

    Det er dog fantastisk. Jeg glæder mig til at høre mere om dine kåls videre skæbne. Jeg er imponeret over din evne til at holde tjek på dem. Hos mig forsvinder noter, planteskilte og små lapper som ved troddom, så det, der skulle være et forsøg eller en test af forskellige sorter, ender som en gæt og smag-konkurrence. Held og lykke.

    • SVAR

      Det sker også, at mine skilte forsvinder, men jeg skriver også alt ned i årets så og plantebog med tegninger af, hvor det hele er plantet.

  • SVAR

    Det er svært ikke at blive lidt misundelig, men jeg har hverken din plads, dit udstyr eller din energi 😉 så det lader jeg være med. Men jeg vil gerne spørge til dine erfaringer med palmekål. Forrige år købte jeg én plante for at prøve, jeg høstede nogle blade og lod resten gå i blomst for at høste frø. Det gik ikke godt. Sidste år købte jeg 3 planter et andet sted, og de gør det samme: de gror og gror (næsten en meter høj så de er svære at sætte net over), og laver en lang stok som rosenkål, og de nederste blade visner og falder af. På billeder (og hos Monty Don på BBC’s Gardeners World) ligner planterne smukke springvand lige op af jorden, og det er dem, jeg gerne vil prøve at dyrke – til pynt OG nytte. Jeg kan ikke umiddelbart søge på palmekål i dine kategorier, har du erfaringer, du vil dele, tak.

    • SVAR

      Jeg synes også tit, at mine blade falder af nederst på grønkålsplanterne. Også på palmekål. Og det er blevet ekstra slemt nu, hvor jeg har kålmellus på bl.a. mine grønkålsplanter, incl. palmekål. Jeg har aldrig fået så flotte planter, som man tit ser på pralebilleder.