Kålmøl og knibning af agurker

I år er der dukket en ny skadegører op i mine kålafgrøder: Kålmøl. Den har sikkert været der i mindre mængder de andre år også, men pludselig omkring 1. juni lagde jeg mærke til, at der fløj nogle møl rundt nede ved de overvintrende spidskål. De står lige ved siden af mine jordbærplanter, og det var når jeg kom og skulle plukke en portion jordbær ved 19-tiden, at de lettede. Først var jeg ikke sikker på, at det havde noget med kålen at gøre, da de som regel landede på nogle helt andre arter. Jeg har senere fundet ud af, at tidspunktet passer med en advarsel, som blev sendt ud til landmændene: Invasion af kålmøl – tjek kålfrø, raps og kål for evt. larveangreb.

Her er kålmøllet landet på et majsblad.

Her er kålmøllet landet på et majsblad

Men nu kan jeg se skaderne på mine først udplantede spidskål, som jeg normalt ikke dækker med insektnet, da de når at sætte hoveder, inden der kommer kålsommerfugle for alvor. Nu ved jeg, at jeg næste år skal dække dem også. Bladene er helt småhullede nu, og selv om der er en hoveddannelse i gang, så får jeg hurtigere hoveder af de senere såede og udplantede, som står under net. Jeg har ellers set en del hvepse flyve mellem kålplanterne, men de er nok ikke mange nok endnu til at holde kålene larvefri. Heldigvis har jeg i år lavet bionetoverdækning over alle mine grøngsagsplanter, når de forkultiveres.

Her kan du se, hvordan de små larver gnaver i bladet og laver huller.

Angreb af kålmøl på spidskål.

Angreb af kålmøl på spidskål.

Kålmøllet lægger æggene på bagsiden af bladene.

Kålmøllet lægger æggene på bagsiden af bladene. Her er larven i gang med at æde et hul i bladet.

Bladene bliver gennemhullede.

Bladene bliver gennemhullede.

Jeg overvejer selvfølgelig, om det kan være mine overvintrede spidskål, der er årsag til de mange kålmøl, men planterne var hele sidste efterår overdækket med bionet. Jeg tror, at de mange kålmøl kommer fra landbrugets dyrkning af raps og andre kålafgrøder på store marker, Det tyder udsendte advarsler til landmændene også på.

Der er stort set ingen kemikalier tilbage, de konventionelle landmænd kan bruge mod kålmøl. Se artiklen Derfor kan møl ikke slås ihjel. Det betyder at de store marker med monokultur med raps og kålafgrøder fremover kan give os disse store udsving i populationer med skadegørere. Sidste år var det kålfluer, jeg havde i stort tal, i år er det kålmøl, og sidste sommer kom der horder af snudebiller ind i vore haver.

Og når nu vi er ved kål, så læste jeg et sted, at kålfluer har to aktive perioder om dagen. Om formiddagen flyver de for at finde nektar og pollen, tidlig eftermiddag for at lægge æg. Så ved jeg da, hvornår jeg ikke skal tage nettet af og luge eller plante nye kålplanter. Jeg kan se på siden med varsling for kålfluer, at de nok er aktive igen, når jeg skal plante kål ud som 2. afgrøde.

Du kan læse mere om kålmøl hos Plantedoktoren

Jeg tror i øvrigt, at jeg har fået sået mine stangbønner til udplantning efter løg lidt for tidligt, løgene vokser stadig, og måske ekstra nu, hvor får de regn. Bønnerne er spirede, og så må jeg se, hvordan det flasker sig. I hvert fald er jeg begyndt at grave kartofler op i et bed, hvor nogle af bønnerne evt. kan plantes ud.

stangbønner forkultiveres

Stangbønnerne er spirede i fin stil.

I drivhuset er jeg i gang med at træne planterne til kun at få vand en gang om ugen. Det sidste stykke tid har de fået ca. hver 3. dag. I dag vandede jeg drivhuset rigtigt godt – 12 vandkander med 120 liter vand til 8 m2. Planen er så først at vande igen til weekenden, men det meget varme vejr, der loves, kan godt ændre på det. Desuden overbruses agurkerne hver dag i  et forsøg på at holde spindemiderne nede – jeg kan kun finde ganske få foreløbig. Og i varmt vejr og sol får tomaterne også et brusebad. Jeg vander altid, så planterne kan nå at tørre inden aften.

I dag er tomaterne blevet nippet – jeg plejer ellers at gøre det på regnvejrsdage, hvor jeg har bedre tid, men har læst, at det helst skal gøres i solskin, og det lyder logisk. Jeg har på de små tomater op til tre stængler pr. plante, så de er også blevet bundet op.

Agurkplanterne har jeg i dag knebet alle sideskud over 2. blad, og det er let nok. Nu kommer det svære at få knebet sideskud af 2.orden over 1 blad. Sideskud af 2. orden er de sideskud, som kommer i bladhjørnerne på sideskuddene, som er knebet over 2 blade. Det er vigtigt at holde tungen lige i munden og følge med og få det gjort, ellers ender agurkplanterne som en urskov. Det er ikke det værste, men der kan let komme ubalance, så planterne begynder at sætte nye agurker alt for uens, så vi ikke får agurker hele tiden.

Beskæring af skud på agurk.

Agurkjungle på vej – der skal beskæres.

Sideskud af 2. orden - her skal knibes over 1 blad.

Sideskud af 2. orden – her skal knibes over 1 blad.

Så er skuddet knebet over 1. blad.

Så er skuddet knebet over 1. blad.

Og da jeg var færdig i drivhuset var det tid til en formiddagssnack

Cherrytomater - en sund formiddagssnack.

Cherrytomater – en sund formiddagssnack.

Med en ret sikker udsigt til regn, valgte jeg at slå alt græsset, selv om det mange steder  var meget tørt, men der var også ikke-græsplanter, som var vokset.

Her i aften får min have endelig en god gang regn – og det trænger den rigtig meget til. I dag, da solen skinnede og det blæste meget, hang ikke kun kålene, men også kartoffelplanterne, og jeg måtte vande jordbær, for at de ikke skulle tage skade, selv om der kom regn til aften. Jeg håber på minimum 10 millimeter. Jeg kunne godt bruge 100 mm fordelt over nogle dage.

Lignende indlæg om min have

Skriv et svar til Anne Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

10 kommentarer

  • SVAR

    jeg har også masser af kål møl i år. har aldrig set dem før…

    • SVAR

      Jeg har heller ikke set dem før i år.

  • SVAR

    Jeg har to skoleagurker i drivhus. Der kommer ingen sideskud på. Der er agurker på stammen (ved badene). Skal de fjernes for at få planten til at sætte sideskud, eller er det normalt at der kun er en stamme med blade på skoleagurker?

  • SVAR

    Vi har for første gan sat grønkål, spidskål og ruccula i år og i alle tre dele er der huller i. Det er rigtig træls. Vi har ikke haft net over. Rucculaene har vi klippet ned, de skal nok komme hurtigt igen, men hvad med spidskålene og grønkålene, skal man fjerne dem helt og så nogle ny, denne gang med net over, hvad vil du gøre?

    På forhånd tak.
    Pia

    • SVAR

      Der kan være to forskellige skadegørere, som laver huller i kålblade/ruccolablade. Jordlopper, som er på jorden og hopper op til bladene kålmøl. Prøv at se, om der er smålarver på bagsiden af bladene, der gnaver i bladene – så er det kålmøl. Jordlopper er det de voksne insektet, der æder af bladene. Hvis det er jordlopper er de der også ved nye planter, og så hjælper det ikke med net over.

      Det er næsten umuligt at dyrke kål uden at bruge net over, hvis man vil have pæne blade, da kålsommerfuglelarverne også snart dukker op. Spidskål kan du ikke rigtig nå at så nye af – du kan prøve, men ingen garanti for at de når at danne hoveder. Grønkål kan du så nye af.

  • SVAR

    Måske du kenðer dette råd mod spindemider i agurk: så et par bønner ved hver agurkeplante, når ðu planter ud.
    Jeg fik rådet for et par år siden, og har undgået spindemider lige siden.

  • SVAR

    Kan man sætte bønner efter løg, er det ikke for sent til at få bønner.

    • SVAR

      Ja, man kan godt sætte bønner efter løg, men bønnerne skal sås senest 15. juli. Ofte forkultiverer jeg stangbønner til at plante ud efter løg.Her først i september er der ikke ret meget, du kan nå at så og høste udbyttet af i år. Du kan så radiser, mens salat og orientalske bladgrønsager kan høstes i småbladsstadiet og måske endda flere gange.Ellers kan du få en pæn grøn køkkenhave ved at så efterafgrøde – skal sås indenfor den næste uges tid for at nå en god størrelse. se om efterafgrøde her:
      http://www.karnamaj.dk/efterafgroede-saa-groengoedning-paa-bar-jord/