Hungry Gap bladkål

I dag har jeg i drivtunnelen høstet en stor håndfuld store blade af bladkålen Hungry Gap. Man kan da sige, at den lever op til sit navn ved at kunne levere et stort udbytte netop nu – og forhåbentlig også de næste uger, hvor vi ikke har ret mange friske grønsager ude i haven.

Lækre grønne blade af Hungry Gap.

Lækre grønne blade af Hungry Gap høstet 3. april.

En stor flot bladkål.

3.april: Jeg bliver i godt humør af al den grønne frodighed selv efter en kold marts måned.

Det er Camilla Plum, som har gjort mig opmærksom på Hungry Gap, som hun kalder en grønkål. Når den dyrkes i drivtunnel minder bladene ikke ret meget om grønkål. På engelske hjemmesider kaldes den da også både kale (bladkål) og borecole (grønkål). Det er en gammel arvesort.

Jeg har brugt bladene i en karrysovs her i aften sammen med store æblestykker. Jeg brugte også stilkene, som blev snittet fint og sauteret sammen med løg.

Camilla Plum fortalte mig, at det var en kål, som virkelig kunne vokse om vinteren, og det gør den helt bestemt. Prøv bare lige at se dens udvikling på billederne nedenfor. Jeg såede den  den 19. september sammen med asiatiske bladgrønsager. Den blev først i november plantet ud i drivtunnelen sammen med 2.hold såede de asiatiske bladgrønsager og forårsløg.

6. november: Forrest midt i billedet små planter af Hungry Gap efter udplantning i efteråret.

6. november: Forrest midt i billedet små planter af Hungry Gap efter udplantning i efteråret.

9. januar. Planterne er vokset lidt selv i de to måneder med for mindst dagslys.

9. januar. Planterne er vokset lidt selv i de to måneder med for mindst dagslys.

20. februar: Hungry Gap er begyndt at vokse til nu, hvor dagslængden igen er 10 timer.

20. februar: Hungry Gap er begyndt at vokse til nu, hvor dagslængden igen er 10 timer.

18. marts: Der er nu mange store blade, så jeg kunne godt være begyndt med at høste på det tidspunkt.

18. marts: Der er nu mange store blade, så jeg kunne godt være begyndt med at høste på det tidspunkt.

Jeg har ikke prøvet at dyrke den på friland, men den skulle være fuldt vinterhårdfør. Nogle steder anbefales det at så den juli-august til brug i december og januar. Både til dyre- og menneskeføde.

PS. På min Facebookside er der to, som har den på friland nu, og de melder begge tilbage, at deres ser noget sølle ud efter den sidste del af vinteren.

Den må også være oplagt til at plante i drivbænk til vinterdyrkning der. Den kan sås og plantes så sent, så den vokser til i løbet af det kølige efterår og vinter. Det skulle give de lækreste blade. Fra udplantning til første høst af blade skulle der være 50-60 dage. Måske er det regnet fra planter med bedre størrelse end mine i november. I hvert fald kom der ikke blade i høststørrelse til babyleaves førend efter godt 3 måneder i midten af februar. Jeg vil prøve at så et hold allerede omkring 1. september i år.

Jeg har læst, at den sætter sideskud, når hovedskuddet høstes, og at blomsterskuddene smager godt, når den går i blomst i løbet af foråret.

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *