I dag tog jeg en række hvidløg op for at få ryddet bedet, så der kunne plantes ny afgrøde. Det var på tide, at jeg fik taget rækken med Rød Estisk slangehvidløg op, da det yderste lag på løgene var gået i opløsning. Det betyder dog ikke så meget, så længe der er to-tre lag til at beskytte hvidløgsfeddene under opbevaringen de næste mange måneder. Man kan tælle lagene ved at tælle antal blade.

Tommelfingerreglen er, at der som minimum skal være tre grønne blade, når man høster, for så er man sikker på, at der også er tre beskyttende lag rundt om løget. Men hvidløgene i det her bed er helt visne af rustangreb, så derfor har det været svært at afgøre, hvornår de skulle høstes.

Jeg fjernede det yderste lag på løgene, så jeg fik pæne rene hvidløg med et helt intakt yderlag. Jeg kunne godt have hængt løgene op til tørre, som de var, men på den her måde undgår jeg at skulle rense dem efter tørring, og jeg får renere løg at bruge af i køkkenet.

Jeg fjernede også de visne blade for at komme af med flest mulige af de rustsporer, der sidder på stængel og blade, og som smitter videre, hvis de efterlades i jorden. De kommer ikke på komposten, men samles sammen og fjernes fra haven. Løgene bliver ikke angrebet af rusten, men løgene bliver jo lidt mindre, når bladene visner ned på grund af rustangrebet. De bliver altid pænt store alligevel.

Hvidløgene hænger jeg op til tørre på en væg, så løgene hænger helt tørt  oppe under tagudhænget. Jeg lader rødder og stængel være på, til løgene er tørre. Og også toppen, hvor topløgene udvikles under tørringen.

Indtil nu har der været aftagere til topløgene – det er en god måde at opformere sorten på. Sidste år havde jeg de mange topløg med til Mere Liv i Haven Festivalen.

Rød Estisk hvidløg har kun 4-6 store fed, og derfor skal man bruge ca. 20% af høsten til at sætte igen. Sætter man topløg, får man et feds-hvidløg, som om efteråret kan sættes i stedet for at sætte fed. Topløgene giver derfor mulighed for, at flere kan begynde at dyrke Rød Estisk slangehvidløg, som nok er et af bedste hvidløg at dyrke i haven, da den er pålidelig og giver store løg med store fed.

Tilbage i bedet stod der 11 skorzonerrødder. Der skulle have stået to rækker, men i tørken spirede de meget dårligt. De stod så spredt, at jeg besluttede at plante kål i den ende af bedet, hvor de står, og så må det vise sig, om de vinder en plads i kålbedet og udvikler sig godt eller ej.

Jeg havde sået spidskål den 25.maj og romanesco og blomsterkål den 14. juni. De blev plantet lidt blandet, men med romanesco i nordsiden af bedet, da de bliver højest. Blomsterkål bliver ret store planter så de blev ikke plantet i nærheden af skorzonerrødderne. De tre blomsterkål, jeg har plantet, skal vise, om jeg kan vente med at så blomsterkål som 2. afgrøde. Jeg har en halv snes store planter af blomsterkål fra såning omkring 1. april og udplantning i maj. Det bliver spændende at smage dem, det er første år, jeg dyrker dem.

I den anden ende af bedet plantede jeg 11 forkultiverde majsplanter, som blev sået 14. juli. Peter Norris har i en kommentar til et af mine indlæg fortalt, at han sår majs midt i juni, og at han de fleste år kan høste sene majs i efteråret. Det skal jeg selvfølgelig lige afprøve.

 

Når jeg arbejder i haven i øjeblikket, går jeg tit lige forbi hindbærbedet og snupper en håndfuld hindbær.