Juni 2016

1.juni

Første to modne jordbær. Sået et bed med lave bønner direkte uden forspiring – rigtigt sommervejr lige nu. Sået nyt hold dild og basilikum på friland – begge eget frø. Plantet Verbena bonariensis ud i  bed med knoldselleri – ialt 10 stk.

2. juni

Det nye bed ved hasselhækken er endelig befriet for skvalderkål. Meget tørt, skal gennemvandes og gødskes inden plantning af majs.

3. juni

Rydning af salatbed og spinatbed, hvor der skal plantes majs. Vanding af bedene inden plantning.

4. juni

En meget varm dag, hvor planterne hænger med bladene – ikke just egnet til havearbejde. Masser af vanding.Tre bede mere gøres klar til at plante majs. Sået sukkerærter og JOF. Sået forårsløg, hvor de udplantede løg er gået ud. Planter min yacon plante ud. Høstet det sidste spinat i kommend majsbed – det var gået i stok – ikke stort udbytte i en varm maj måned. Plukket første rigtige gang jordbær.

5. juni

Plantet 100 majs ud plus græskarplante.

6.juni

Bundet alle tomatplanter op, knebet sideskud både i drivhus og på friland. Daglig vanding af såede afgrøder: rødbeder, vintergulerødder, dild, bladbeder m.fl. på grund af tørken. Plantet knoldgaltetand ud, plantet en Lemon Apple ud i ende af aspargesbed. Fjernet udplantningsplanter, som er i overskud.

7. juni

Vandet såbede – nu spirer rødbeder, gulerødder, bladbeder, basilikum på friland. Skvalderkål i hindbærbedet er blevet revet af og lagt som bunddække.

8. juni

Klippet hæk, så køkkenhavens bede mod nord og øst kan få mere lys og luft. De første to tomater af Favorita er begyndt at vise farve. Høstet kålskud, nye kartofler, jordbær, dild, stikløg på vej med blomst, purløg, dild.

9. juni

Jeg begynder nu at jorddække, i dag to rosenkålsbede. Men materiale til at jorddække har jeg slet ikke nok af.

10.juni

Ærtehegn af bambus til JOF ærterne. Udplantning af 9 peberfrugtplanter, 5 chiliplanter (stadig 4 stk i drivhus), 2 hornagurk, 1 Lemon Apple, 1 pralbønne (+sået sidste 4 frø), 1 ananaskirsebær. Opdaget spindemider på nogle agurkblade – fjernet blade + fjernet planten, som var reserveplanten med stammeagurker.

11.juni

I morgen lover de overskyet vejr og lidt regn – så i dag har jeg sjatvandet alle de nyudplantede planter, bønner, knoldfennikel, og de nyspirede gulerødder, rødbeder, dild, bladbeder, basilikum m.m. i håb om at det ikke tager skade af solen der bager ned i haven, så planterne begynder at hænge med bladene. Agurkplanterne er sanerede for blade med spindemider, og de er blevet spulet med vand flere gange i dag. Slået skvalderkål m.m. under frugttræer, og under hække.

12.juni

Overskyet vejr i dag – og måske får vi regn senere. Derfor har jeg brugt dagen til at efterså gulerødder, persillerødder og persille, hvor det ikke var kommet godt nok. Givet bedene med gulerødder og persillerødder fra aprilsåningen kyllingegødning. Sået dild, salat, appelsintagetes. Har også plantet appelsintagetes ud mellem tomater og chili på friland. Sat buer og fiberdug over de nyspirede vintergulerødder. Rødbederne er spiret ret godt i heden med god vanding. Høstet første spidskål fra bedet med de overvintrede. Høstet første salatløg.

 13. juni

Holder fri fra havearbejde, nyder haven, hvor planterne er lidt våde efter meget lidt nedbør.

14. juni

Sådag, så der bliver nye planter til at plante ud efter jordbær, ærter, løg, kartofler m.m. Sået grønkål, palmekål, broccoli. Sået stangbønner og lidt majs (forsøg). Sået hovedsalat, rødbede, bladbede, aspargesært, knoldfennikel, knudekål.

15. juni

Stadig ingen regn, kun lidt drypperi. Har i dag vandet et område, så kålen ikke stod og hang, og jeg kunne få gødet aspargesbedene, som jeg er holdt op med at høste på. Begyndt at jorddække aspargesbed med hækklip, sat pæl op til opbinding. Høstet første knudekål, tyndet næste hold og flyttet nogle af planterne til et andet bed. Overbruser agurkplanterne dagligt for at se om spindemideangreb kan kontrolleres. Lagt siveslange ud under sommerhindbær.

16.juni

Høstet de første hvidløg – sorten Chinese Purple. Angreb på selleri og løvstikke af selleriminerfluen larver. De angrebne blade skal knibes af og fjernes.

17. juni

De første gulerødder høstes – jorden er revnet i tørken. Bedet vandes og fiberdugen fjernes, så solsortene kan minimere myrerboet i bedet.

18. juni

Hakket ukrudt, luget porrebed. Plantet spidskål og broccoli Calabrese ud i bed med Filderkraut, hvor mange er gået ud. Plantet palmekål mellem rødløg. Studset stikkelsbærhækken, så man kan komme til at plukke stikkelsbær. Plukket rigtig mange jordbær i dag. Høst af den første knoldfennikel. Plukket to modne Favorita tomater på friland. Fine blade på rukolaplanter. Salatplanter spirer rigtig godt. Stadig ikke regn.

19. juni 

Klippet liguster- og syrenhæk – hækklippet bruges til jorddække i aspargesbedet. Der er larver af aspargesbillen på nogle få aspargesplanter, så jagten på larverne er nu gået ind. Har ingen biller set endnu.  Der er nu spændt snore rundt om bedene og på kryds og tværs i bedet, så stilkene ikke knækker. God vækst i planterne. Høstet sukkerærter for 2. gang. Der er grønne stikkelsbær, men vi har masser af jordbær endnu, så de må vente. Grøngødning spiret under bønnestativ med Blue Lake bønner.

20.juni

Ryddet op i reserveplanter, så der under bionetoverdækningen bliver plads til de nyspirede bønner og majs. Har for første gang i mange uger slået en tør græsplæne inden regn. I aften regner det endelig. Knebet skud på tomater og agurker og bundet tomater op i drivhuset.

21. juni

Der faldt ca. 10 mm regn i nat. Dejligt. Staudebedet – endelig fugtig nok til at komme i jorden og få fjernet ukrudt. Der skal plantes kæmpeverbena ud. Høstet flotte store spidskål på de overvintrende planter. Grøngødning spirer frem under majs.

22.juni

Sået grønkål i to mellemrækker i et bed med 3 rækker løg. Bedet med vintergulerødder har en kæmpe myretue. Der er sværme med mellus i bede med mindre kål, som ikke erdækk

23. juni

14 mm regn i en kort og kraftig byge. Prøveoptaget et stort hvidløg – de skal vente 10-14 dage mere.

24. juni 

11 mm mere i nat. Jorden er nu meget våd, og planterne er oversprøjtede med jord – det må have regnet kraftigt. Der var rigtig meget vand i bakkerne under rootrainerne, som måtte hældes af. Luget det jordbærbed, hvor høsten er slut.

28. juni

Hjem fra 3 dages ferie – der er mange modne hindbær, som skal plukkes. Skalotteløgene er høstklare, så de bliver  høstet i tusmørket, da der loves massiv regn næste dag.

Comments are closed.