Gulerødder og sprækker i lerjorden

Gulerødder og sprækker i lerjorden

Jeg forsøger at glæde mig over, at regnen står ned i stænger i haver over hele landet.

Men her kan det ikke regne. To gange har vi over  mange timers småregn fået mindre end 1 mm regn. I dag åbenede sluserne sig  – og vi fik 1 mm regn igen, men denne gang på kun 10 minutter. Så det går fremad. Men det er som om det ikke kan regne her, hvor jeg bor.

Regndråber på hosta-
Den sparsomme regn gav dog lige dette smukke syn med regndråber på hostablade, inden solen kom igen.

Jeg var lidt spændt på, om jeg kunne finde store nok gulrødder i det bed, hvor jeg først såede de første gulerødder sidst i marts. Her mødte det her syn mig, da jeg tog fiberdugen af:

revnet lerjord.
Jorden er helt sprækket omkring gulerodsrækken.

Det må være gulerødderne, som med deres vækst har dannet en sprække. Fint tænkte jeg – de ser store ud, dem prøver jeg lige at hive nogle stykker op af. Men de sad klippefast, og toppen røg bare af den første, jeg prøvede på at hive op. Ok, jeg stikker dem lige en kande vand, så kan jeg hive dem op. Men nej, de sad stadig fast. Min solide graveskovl var i nærheden og med den fik jeg lempet 5 gulerødder op, men jorden var stenhård og tør.

Gulerødderne var pænt store, men deres facon var ikke ligefrem det, som der står i sortsbeskrivelserne med cylindriske. De var formet efter jorden, de havde stået i – en af dem var helt flad. Lerjord er simpelthen så massiv i tør tilstand, at den forhindrer rødderne i at vokse – eller de må fremtvinge en revne. Det er nok derfor, at man oplever, at rodfrugter vokser enormt meget, når der endelig kommer vand.

Da det er de tidlige gulerødder, har de nu fået en gang vand, så de kan vokse og blive mere sprøde. Og så håber jeg stadig på regn.

Gulerod formet efter den hårde lerjord , den står i.
Gulerod formet efter den hårde lerjord , den står i.
Årets første nye gulerødder.
Årets første nye gulerødder.

Menuen i dag var nye kartofler, stegt kylling og mormorsalat. Jeg har adskillige hoveder klar til at lave mormorsalat af med en fløderessing lavet af fløde, citronsaft, salt og peber. Men da jeg skulle høste, havde er af dem tip burn, dvs. visne bladrande. Det ser ikke ud af meget uden på salathovedet, men det fortsætter inde i hovedet og mange blade i midten af hovedet måtte kasseres af den grund. Hovedet var dog så stort, at der blev en rigtig fin mormorsalat ud af de pæne blade. Tip burn er en fysisk skade og ses oftest i varmt vejr.

Tip burn i salat
Det flotte salathoved er pludselig ikke så flot mere.Der er råd i kanten af bladene, såkaldt tip burn.

Både bladselleri, knoldselleri og løvstikke var angrebet af selleriminerfluens larver, som lige nu sidder og æder inde i bladene på de tre arter plus på pastinak. I dag tog jeg lige en spand og kneb de bladstykker (ikke hele blade) af, hvor der var larveangreb, og kom det i affaldsspanden Det vil reducere næste generation. Jeg tog også lige nogle billeder af de angrebne bladselleriblade og larverne.

Bladselleri med angreb af selleriminerfluens larve.
Bladselleri med angreb af selleriminerfluens larve.
larve af selleriminerfluen
Når man holder det angrebne blad op mod lyset, kan man se laven inde i det minerede blad.
Her ses to larver af selleriminerfluen.
Jeg tog de tynde lag i stykker, og så kunne jeg se to larver.

Lige nu står disse flotte blå iris og blomstrer i min have. De er fra min mors have, og det var hendes stolthed. Hun havde mange blokke af dem, både hvide og blå. Der var sjældne og lignede købeblomster, så hun var rigtig stolt, når hun kunne plukke buketter til stuen, men ikke mindst som værtindegave og til at sætte på familiegravstedet. Så dem passer jeg godt på, det er et godt minde om min mors blomsterglæde.

Min mors blå iris.
Min mors blå iris.

3 thoughts on “Gulerødder og sprækker i lerjorden

  1. Hei.
    Jeg jakter på den optimale sort gulrot, som er sprø og søt (helst orange).
    Jord, gjødsel og vær spiller dog inn på smak, men har du noe tips på sorter som er gode – både sommergulrot og lagringsgulrot. Hvilken sorter dyrker du som har lang erfaring?
    Jeg dyrker 5 sorter i år, men tror ikke jeg har funnet den optimale søte og sprø ennå.

    1. Jeg har ikke fundet de helt optimale sorter – de er jo så forskellige. Fra de sukkersøde til vintersorter, der er mest velegnede til at komme i varm mad. Jeg kan godt lide helt almindelige Naintese 2. Den køber jeg en stor portion af hvert år, og så prøver jeg gerne lidt forskelligt af sommergulerødder. Sugarsnax er en lække spisegulerod med lange rødder, men frøene er alt for dyre efter min mening.

      Af vintergulerødder har jeg altid Robilia og Rolanka fra Bingenheimer – fås også i nogle danske øko netbutikker. Jeg kan også godt lide OXhella – den pose jeg har, er også fra Bingenheimer. Yellowstone er en driftsikker gul gulerod, som jeg tit dyrker. I år har jeg en regnbueblanding og en mørk gulerod til afprøvning.

      1. > Takk for tips på sorter.
        Jeg dyrker årlig Nantes 2, som sikkert er samme som din Naintese 2.
        Den er ganske søt og god, men savner mer sprøhet på den. Har lest at det er de sorter som har lettest for å spekke (høyt sukkerinnhold) som er søtest og best på smak. Har lest at Nelson og Namdal er god, men har ikke lykkes å få tak i frø.
        Jeg prøver noen av de sorter du nevner neste år, hvis jeg får tak i frø.
        Er det noen av sortene som kan sås i høst og tåler å ligge i kald jord i vinter?
        Tusen takk for kjempefin inspirerende blogg – som er det første jeg leser på nettet hver morgen. Du dyrker omtrent det samme som meg.
        Mitt problem er at jeg dyrker mer enn vi klarer å spise. Må bli bedre å tilpasse mengden, men det er bare så gøy å få store fine avlinger. Ja, du kjenner sikkert følelsen.

Skriv et svar til Benni fra Norge Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere