Grønkål til hønsene i vinter

Jeg har et stort stykke med ca. 150 grønkål til hønsene til vinter, og jeg synes, at det er fantastisk, at de står der så flotte, når jeg tænker tilbage på forhistorien.

Grønkålene er allerede pænt store.

  1. Planterne tog jeg fra nogle rækker grønkål på friland, som ikke var blevet tyndet. De var ret usle, og der var ikke et stort og fint rodsystem med.
  2. De blev først plantet ud 4. juli. På en dårlig jord fyldt med småsten, som var blevet pløjet og harvet lige inden. Der var dyrket kartofler året før – ikke den store succes i et tørt 2018.
  3. Det var i en varm og ret tør periode. Jeg gravede store huller med spaden og fyldt hullerne op to gange med vand. Plantede og dryssede hønsemøg i pilleform øverst, inden jeg vandede jorden til omkring planterne og dækkede det sidste jord over. De blev ikke vandet igen, selv om det var sommer og tørt – faktisk var det nærmest tørken 2018 om igen, da jorden var meget tør. Min mand troede ikke på, at de ville overleve. Jeg troede på, at de ville få rødderne nedad og finde vand der.
  4. De overlevede. Planterne havde stået noget i stampe i rækkerne – måske var de vant til så usle forhold, at de kunne tåle hvad som helst. De voksede faktisk – ikke meget, men de stod der.
  5. De blev angrebet massivt af kålmellus. Svirrefluerne var aktive i rækkerne, måske minimerede de antallet, men der var skyer af hvide fluer, når jeg strøg hen over bladene.
  6. Til gengæld var der ikke kållarver, selv om der lige ved siden af er et stykke kløver og lucerne, som høstes til grøngødning. Det blomstrede og kålsommerfuglene besøgte flittigt blomsterne. Mit gæt er, at kålbladene var for dårligt et sted at lægge æg, når de var så tæt besat med kålmellus. Jeg har dog erfaret, at andre har haft både kålmellus og kållarver på de samme kålplanter. Måske var kvælstofindholdet for lavt til kållarver – de voksne kan detektere det ved at tromme med benene på bladene.
  7. Sidst på sommeren kom der endelig regn, og kålen begyndte at vokse. Jeg havde nu overskud af hønsemøg, da der ikke var så meget brug for det andre steder, så kålene har fået adskillige spandefuld hønselort, som regnen har opløst og ført ned til rødderne. Jeg hakkede det bare let ned i jorden, samtidig med at jeg hakkede ukrudt. Stykket skal ikke vokse til i ukrudt i år, da det er planen, at det kun skal harves til forår.
  8. Jordens tilstand er dårlig, og den bliver ikke meget bedre af at dyrke grønkål, så nu er jeg i gang med at give jorddække med en masse afslået græs. I modsætning til sidste efterår, så har regnen givet græs nu, som min mand er i gang med at slå af med le inden vinter. Det giver masser til at dække bar jord med.

Afslået græs til at dække jorden med under grønkålene.

Lige nu er jeg ganske godt tilfreds med resultatet. Og min mand er imponeret over, at der står så flotte grønkål til hans høns til vintermad. Og hønsene er ligeglade med, at de er fyldt med kålmellus – det er ekstra bonus for dem. De æder dem begærligt.

Kålmellusene bliver inaktive, når det nu bliver koldt, men de sidder på bladene og venter på mildt forårsvejr, så de kan æde videre og blive til nye generationer. De er nok kommet for at blive – det betyder at der går nogle blade til hen over året, og at vi skal vænne os til at spise kålblade, som der har siddet kålmellus på. De kommer også ind under insektnet, men kan dog minimeres ved overdækning. Jeg dækker rosenkål, broccoli og blomkål, som de også går på, med bionet og tager det meget sjældent af.

Kålmellus sidder på bagsiden af bladene, hvor de suger saft fra bladene.

 

Når jeg skal bruge grønkålsblade med kålmellus på om vinteren, så kommer jeg dem i suppegryden, låg på og ind i varmen, så de bliver aktive. Ud i gården med gryden, låget af og rode op i bladene, så de flyver op, og så forsøge at få færrest mulige med ind i køkkenet, inden kålen skylles. Tager jeg låget af inde i køkkenet, har jeg hvide fluer flyvende og de sætter sig igen på kålbladene. Hvis man er sart og ikke kan spise grønkålsblade, hvor der har siddet kålmellus, så kan man ikke længere spise grønkål – for de er i gang med at indtage hele landet.

På samme areal har jeg også meget sent under de samme omstændigheder plantet nogle usle porreplanter ud, som havde stået alt for længe i kasser. De blev plantet ud med 3-4 planter sammen – det har jeg ikke prøvet før. De er også til hønsemad til vinter, og hvis de skulle blive angrebet af løgminerfluen, så æder hønsene nok deres laver eller pupper med. Vores porrer er under bionet.

Porrerstykket er blevet dækket med afslået kløver, lucene, græs og cikorie.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.