Flotte rosenkål, kål med problemer og insektblomster

Mange lader være med at dyrke kål, fordi de anses for at være besværlige. Og det er rigtigt, at der er mange insekter, som godt kan lide at æde af kålplanterne. Men kål er så fantastisk en afgrøde, at den er værd at tage nogle slåskampe for at få den til at lykkes.

I dag tog jeg fiberdugen af det sidste kålbed, jeg plantede til med nogle meget små rosenkålsplanter af sorten Trafalger i maj. Det var en rigtig god overraskelse, da planterne var blevet meget store og flotte. Helt anderledes end sorten Igor, som ikke vokser særligt godt i år – det har ellers været min foretrukne rosenkålssort i snart mange år. Om det er sorten, skadedyr i jorden, dyrkningsstedet, eller overdækning med fiberdug den første tid i stedet for bionet, der gør forskellen, det ved jeg ikke.

I bedet med de flotte rosenkål stod der også en del pænt ukrudt: morgenfruer og forglemmigej. Normalt ville jeg hakke planterne om og efterlade dem som jorddække. Hvis bedet ikke skulle dækkes med bionet, ville jeg lade et par morgenfruer stå til at tiltrække nyttige insekter med.

Imellem rosenkålene stor der en del morgenfruer, forglemmigej og tallerkensmækker.

Imellem rosenkålene stod der en del morgenfruer, forglemmigej og tallerkensmækker.

Egentlig var det meningen, at rosenkålen skulle stå uden netoverdækning, da planterne hurtigt bliver for høje til at dække.Men jeg havde ændret mening, da der i nabobede var både kålmøl og mellus på spidskål og palmekål. Og med net over er insektblomster jo ikke til megen nytte. Med andre ord har jeg valgt overdækningen fremfor at søge ligevægt mellem skadedyr og nyttedyr. Jeg lugede bedet og lagde bionet over. Morgenfruerne blev fjernet – de var fyldt med bladlus.

Lus på morgenfruepalnterne, som luges væk.

Lus på morgenfrueplanterne, som luges væk og fjernes.

Bedet med de flotte rosenkål inden de dække med insektnet.

Bedet med de flotte rosenkål, inden de dækkes med insektnet.

Jeg ville rigtig gerne dyrke uden alt det insektnet og fiberdug, det er besværligt, dyr og grimt. I rigtig mange år har jeg altid kunnet nå at dyrke et hold forkultiverede spidskål frem til små fine spidskål sidst i juni, inden lille kålsommerfugl og natsommerfuglene begyndte at lægge æg. Men i år har dette kålbed som omtalt ovenfor fået besøg af kålmøl, som har gennemhullet bladene. I de sidste par dage har jeg også kunnet se sværme af mellus i bede med spidskål, palmekål og knudekål.

Mellus på bagsiden af små palmekål.

Mellus på bagsiden af lille palmekålsblad.

Hvor meget det vil påvirke planterne, er svært at vide. Værst ser det ud for de små nyudplantede palmekål. Det afhænger i høj grad af, om der kommer nogle nyttedyr og æder skadedyrerne. Hvor mange nyttige insekter, der kommer, afhænger af, at der er nok insektvenlige blomster i haven.

Morgenfruer sår sig selv, og der står morgenfruer hist og her i køkkenhaven, og de er netop begyndt at blomstre. Persillen er på vej, men blomstrer ikke endnu. Her får en hel række kruspersille lov til  at stå – der skal også høstes persillefrø fra dem. Jeg har også nogle fine bladselleri, som lige er begyndt at blomstre, og som jeg vil høste frø af. Det er sorten Tall Utah, som har været den sort, jeg har dyrket i mange år.

Selvsået morgenfrue i rækken med kinesisk purløg, som står i knop.

Selvsået morgenfrue i rækken med kinesisk purløg, som står i knop.

Bladselleri i blomst.

Bladselleri har nogle rigtig fine hvide blomster.

Men når jeg ser på min køkkenhave som helhed, så bør der være flere blomstrende insektblomster. Senere kommer der en del kæmpejernurt, som insekterne er vilde med. De er plantet mellem mine knoldselleri for at peppe det grønne bed lidt op. I mine krydderurtebede oppe i gården er der er en del blomster, som insekterne er vilde med at besøge, men det ligger lidt langt væk fra køkkehavens bede. Lige nu får dilden i gulerodsbedet  lov til at stå og blomstre, og også her opfylder blomsterne to formål: insektblomst og frøhøst.

Dild i blomst

Den første dild er nu gået i blomst.

Jeg er noget nervøs for, at de mange mellus skal finde vej ind i drivhuset og gå i gang med tomaterne. Jeg har i mange år haft tallerkensmækker i bunden af drivhuset, og jeg her en ide om, at de hvide fluer holder sig væk fra drivhuset på grund af tallerkensmækkerne. Andre har prøvet det, og nogle mener det virker, andre siger at det ikke gør. I hvert fald lader jeg altid ukrudtet vokse i bunden af drivhuset, og så dukker der gerne nogle tallerkensmækker op af sig selv, som jeg så freder. Der er nogle på vej, men de er små endnu. Derfor gravede jeg to store tallerkensmækkere op i rosenkålsbedet og flyttede dem ind i drivhuset.

De to tallerkensmækkere flyttes til drivhuset.

De to tallerkensmækkere flyttes til drivhuset.

Jeg har besluttet, at der skal laves nogle faste små arealer med blomster i køkkenhaven. Det er vigtigt i forhold til at minimere antallet af de skadedyr, som dukker op i køkkenhaven. Jeg har udplantet en del tagetes, og for få dage siden såede jeg nogle direkte ved frilandstomaterne og et par steder mere. De er allerede kommet op.

I det lune vejr spirer alting meget hurtigt, og nu er jorden også blevet dejlig fugtig nedad efter at haven har fået ialt ca. 40 mm regn den sidste uges tid. Regnen i går kom desværre på meget kort tid, så alle planterne er blevet oversprøjtet med jord, og jorden er mange steder ligefrem skyllet ud på gangene. Men vigtigst – planterne kan nu få tilstrækkeligt med vand. Og der kommer sikkert mere regn i nat. Og så må jeg gå alle bedene igennem i morgen og løsne jorden igen.

Regnen har været så voldsom, at jorden er sprøjtet op på bladene.

Regnen har været så voldsom, at jorden er sprøjtet op på bladene.

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.