Der kom en pakke for 14 dage siden fra min datter Line i Skotland til mig. Med tak for at vi havde haft vores barnebarn Sigismund på 4 år på ferie i 5 dage lige omkring 1. april. Det er jo dejligt at få tak, men den burde nok have været den anden vej. Og dejligt at få en pakke med en masse til haven. Hun havde været i Amsterdam med en veninde, og de havde selvfølgelig været på plantemarked. Og hun havde tænkt, at mor skulle have noget nyt og spændende til haven.

Der var 6 poser med frø – nogle af dem har jeg ikke prøvet før.

Der var selvfølgelig en pose tulipanløg , sorte og frynsede, kunne det være mere hollandsk? De skulle selvfølgelig have været i jorden i efteråret – utroligt at man sælger tulipanløg i april. Men turister køber dem åbenbart – i en dansk planteskole ville det nok ikke gå, vel ikke engang i et supermarked. Men i jorden er de kommet, så må jeg se resultatet.

Det værste var dog to poser med hvide jordbær. Poser af den slags, som man kan købe stauder eller blomsterknolde i, hvor de ligger i tør spagnum. Jeg køber dem aldrig – tænker at de kan da ikke gro.

Når jeg tænker på, hvor svært det kan være i august at få friske stiklinger til at få rodfæste, selv om jeg passer dem med vand, hvordan skulle de her tørre rødder og minimale vækstpunkter nogensinde kunne blive til frodige jordbærplanter.

Men når nu Line har købt dem for at glæde sin mor med noget nyt til haven, har haft dem i kufferten til Skotland og derefter sendt dem med dyr porto til Danmark, så måtte jeg give dem en chance. Jeg var ikke særlig optimistisk, men de kom i potter med en god hjemmelavet jord og blev vandet. Jeg stillede dem i drivhuset inde under bordet, hvor tomaterne står ovenpå om dagen. Her er lyst, men ikke direkte sol.

Pludselig en dag kom jeg til at kigge ind under bordet, og hvad så jeg – 3 små fine jordbærplanter med de nydeligste små grønne blade. På kun 12 dage var de tørre stiklinger forvandlet til de flotteste små jordbærplanter. Men den mindste stikling var bukket under.

Se det er et rigtigt planteeventyr.