Et rigtigt jordbærplante eventyr

Et rigtigt jordbærplante eventyr

Der kom en pakke for 14 dage siden fra min datter Line i Skotland til mig. Med tak for at vi havde haft vores barnebarn Sigismund på 4 år på ferie i 5 dage lige omkring 1. april. Det er jo dejligt at få tak, men den burde nok have været den anden vej. Og dejligt at få en pakke med en masse til haven. Hun havde været i Amsterdam med en veninde, og de havde selvfølgelig været på plantemarked. Og hun havde tænkt, at mor skulle have noget nyt og spændende til haven.

Der var 6 poser med frø – nogle af dem har jeg ikke prøvet før.

Fræene er vist slet ikke fra Holland. Men spændede.
Frøene er vist slet ikke fra Holland. Men spændede.

Der var selvfølgelig en pose tulipanløg , sorte og frynsede, kunne det være mere hollandsk? De skulle selvfølgelig have været i jorden i efteråret – utroligt at man sælger tulipanløg i april. Men turister køber dem åbenbart – i en dansk planteskole ville det nok ikke gå, vel ikke engang i et supermarked. Men i jorden er de kommet, så må jeg se resultatet.

Hollandske tulipanløg i april.
Hollandske tulipanløg i april.

Det værste var dog to poser med hvide jordbær. Poser af den slags, som man kan købe stauder eller blomsterknolde i, hvor de ligger i tør spagnum. Jeg køber dem aldrig – tænker at de kan da ikke gro.

To poser med jordbærstiklinger i tør spagnum.
To poser med jordbærstiklinger i tør spagnum.
4 stk jotdbærstiklinger med tørre rødder-
4 stk jotdbærstiklinger med tørre rødder-

Når jeg tænker på, hvor svært det kan være i august at få friske stiklinger til at få rodfæste, selv om jeg passer dem med vand, hvordan skulle de her tørre rødder og minimale vækstpunkter nogensinde kunne blive til frodige jordbærplanter.

Men når nu Line har købt dem for at glæde sin mor med noget nyt til haven, har haft dem i kufferten til Skotland og derefter sendt dem med dyr porto til Danmark, så måtte jeg give dem en chance. Jeg var ikke særlig optimistisk, men de kom i potter med en god hjemmelavet jord og blev vandet. Jeg stillede dem i drivhuset inde under bordet, hvor tomaterne står ovenpå om dagen. Her er lyst, men ikke direkte sol.

De tørre stiklinger er kommet i potter.
De tørre stiklinger er kommet i potter.

Pludselig en dag kom jeg til at kigge ind under bordet, og hvad så jeg – 3 små fine jordbærplanter med de nydeligste små grønne blade. På kun 12 dage var de tørre stiklinger forvandlet til de flotteste små jordbærplanter. Men den mindste stikling var bukket under.

jordbær_plante_hvid_1572
Tre små fine jordbærplanter.

Se det er et rigtigt planteeventyr.

One thought on “Et rigtigt jordbærplante eventyr

  1. Ja, man er da bare lykkelig når de vil overlade ungen i ens varetægt.
    Her i foråret så jeg i supermarkedet poser, som dem du har modtaget, blot med rabarber og asparges. Jeg undrede mig meget. Det eneste jeg kunne se gennem plastikken var noget tørt spagnum.

Skriv et svar til Merete Juul Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere