En fin lille knoldfennikel

En fin lille knoldfennikel

Endnu en fin havedag, da regnbygerne forsvandt sidst på formiddagen. Det betød, at jeg kunne stikke i gummistøvlerne og plante det tredje hindbærbed til med de bedste planter fra de bede, som skal nedlægges. Jeg beholder et halvt bed af de gamle hindbærbede for at være sikker på, at vi får hindbær nok i juli. Derefter fjernes de sidste planter også, hvis de tre nye bede er i god vækst.

Det blev en dejlig havedag med tid til plante det sidste hindbærbed til.
Jeg synes, at haven stadig er dejlig, selvom der snart ikke er flere blade på de løvfældende træer og buske.
Jorden var faktisk fin at plante hindbærplanterne i.
Jorden var faktisk fin at plante hindbærplanterne i.

Selv om vejret er dejligt, rykker vinteren tættere på, så i dag høstede jeg de sidste små broccoliskud i år. Måske skyder de igen til forår, hvis vinteren ikke tager livet af dem.

Broccoliplanten er ikke nået at blive ret stor, men har sat et fint lille hoved.
Broccoliplanten er ikke nået at blive ret stor, men har sat et fint lille hoved.
De sidste små broccoliskud i år.
De sidste små broccoliskud i år.

Til gengæld høstede jeg først nu den første knoldfennikel her i efteråret. Der er et par mere, som svulmer og snart er høstklare. De vokser stadig lidt, men det er jo også en vintergrønsag i Middelhavslandene. Resten bliver nok ikke til rigtig tykke knoldfennikel, men de kan fint snittes i en blandet salat og give smag til for eksempel en kålsalat, eller kommes i en varm ret. Jeg dækker dem med fiberdug, hver gang der er udsigt til nattefrost.

Jeg fik sået disse knoldfennikel for sent – og jeg vidste det godt. Jeg havde glemt at så senest 1. juli, så de blev først sået 13. juli direkte i bedet, halvt Di Firenze, halvt ZeraFino. Næste år skal de sås først i juli, måske endda lidt før. Det er lidt kritisk med såtidspunktet, for sår jeg dem for tidligt, risikerer jeg, at de i stedet for går i stok. Måske skal jeg så i to omgange.

Knoldfennikelen er blevet tyk, og så er den klar til høst. Sorten er Di Firenze.
Knoldfennikelen er blevet tyk, og så er den klar til høst. Sorten er Di Firenze, som bliver en mere trind knold en Zera Fino.
Knoldfennikelen var ikke ret stor, men fin og kompakt. Den vejede 200 g.
Knoldfennikelen var ikke ret stor, men fin og kompakt. Den vejede 200 g afpudset.

Knoldfennikelen duftede helt fantastisk, da jeg snittede den meget fint til en salat, hvor den er eneste grønsag i en marinade af olivenolie og saft en halv citron og ganske lidt salt. Jeg snittede også lidt af den fine top inderst med i salaten. En god salat til kylling i min egen henkogte tomatsauce med hvidløg og basilikum.

Fennikelsalat - finsnittet knoldfennikel i en olie-citron marinade.
Fennikelsalat – finsnittet knoldfennikel i en olie-citron marinade.

Endnu engang kom tusmørket alt for tidligt, og jeg måtte trække af gummistøvlerne igen, og de var bestemt ikke blevet mindre tunge af jord i dagens løb.

Gummistøvlerne skal tages af ude på trappestenen.Gummistøvlerne skal tages af ude på trappestenen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere