Det spirer og gror – og nyt sås

Det spirer og gror – og nyt sås

Det er forår – og jeg har en slem forårsforkølelse. Det er ikke en god kombination – og især ikke samtidig med at vi er så heldige at have vores barnebarn på 5 år på ferie.

Sigismund inspicerer mormors nye drivtunnel.Sigismund inspicerer mormors nye drivtunnel.

Sigismund har hjulpet mig med at grave de sidste gulerødder op i det bed, hvor vi skal dyrke tidlige kartofler. Her har vi dækket et stort stykke klar plast over, så vi kan grave nye kartofler op til sankthans, når han kommer på ferie igen.

Men selv om jeg ikke har særlig meget energi lige nu, så spirer og gror det i vindueskarm, under vækstlys og i drivtunnelen. Jeg har endda fået sået lidt flere frø.

Her er lidt billeder fra de sidste dage.

Kartoffelspirerne er på vej op i kartoffelpotterne, som nu er flyttet ud i drivtunnelen.
Kartoffelspirerne er på vej op i kartoffelpotterne, som nu er flyttet ud i drivtunnelen.
Endelig er der vækst i de to rabarberplanter, som står i drivtunnelen.
Endelig er der vækst i de to rabarberplanter, som står i drivtunnelen.
salatplanter, som er sået i efteråret. Ud over radiser er også salat og spinat på vej op.
Radiser spirer ved siden af en række udplantede salatplanter, som er sået i efteråret. Ud over radiser er også salat og spinat på vej op.
De små spidskålsplanter er blevet flyttet ud i drivtunnelen, hvor der er mere lys. De trænger virkelig til det.
De små spidskålsplanter er blevet flyttet ud i drivtunnelen, hvor der er mere lys. De trænger virkelig til det.
Tomaterne er ved at få først hold rigtige blade, og nu skal jeg tage stilling til, hvor mange planter, jeg skal have af hver sort. Der skal tyndes lidt.
Tomaterne er ved at få først hold rigtige blade, og nu skal jeg tage stilling til, hvor mange planter, jeg skal have af hver sort. Der skal tyndes lidt.
En potte med kraftige aubergineplanter. Jeg tror de virkelig sætter pris på LED vækstlys.
En potte med kraftige aubergineplanter. Jeg tror de virkelig sætter pris på LED vækstlys.
Et nyt hold tomater, auberginer og peber blev sået 2. marts.
Et nyt hold tomater, auberginer og peber blev sået 2. marts.

4 thoughts on “Det spirer og gror – og nyt sås

  1. Hej Karna

    Håber jeg må spørge om et godt råd?

    Vejret var så mildt i Sønderjylland i går, så jeg kunne ikke vente med at sætte stikløg. Jeg læste bagefter, at de ikke tåler frost. Den rulle fiberdug jeg har tænkt at dække med, er kun en meterbred, så kan nok ikke lave en tunnel ud af det, men kan jeg lægge halm over løgene og evt afslutte med fiberdug, for at beskytte mod frost? Eller er der risiko for skimmel og mug?

    Mvh
    Kim

    1. Ja, det milde vejr kan lokke os til mange ting. Jeg har før lagt stikløg allerede omkring 1. april, og de har været udsat for enkelte frostnætter. Her havde jeg fiberdug over nogle af bedene, men kunne ikke se forskel – der var lige få, der løb i stok, ca. som normalt. Men først i marts er jo noget andet, hvis der kommer nattefrost, som dels kan være hårdere, og ikke mindst er nætterne længere.Du kan godt lægge et lag halm på 5-6 cm over med fiberdug over halmen. Det vil nok holde det frostfrit. Jeg vil ikke lægge et tykkere lag på, da du med dette lag kan lade det ligge, så løgene vokser op igennem, og så har du jorddække på. Og der vil være luft nok, så der ikke kommer skimmel og mug.

  2. Hej Karna
    Har først i dag “opdaget din blog.
    Jeg har haft stor glæde af dine skriv og billeder, da du var på havenyt- fulgte dig fra starten 2002.
    Så dejligt at du skriver i denne blog
    Med venlig hilsen
    Palle Elmerot Dausell
    Høbjerg
    Djursland

    1. Det glæder mig at du har fundet min blog, og at du har brugt mine artikler gennem de mange år. Jeg ved godt, at der er mange, som først tilfældig finder min blog, men der er et link til min blog alle steder i mine artikler på Havenyt. Du kan jo give andre, du kender med interesse for at dyrke køkkenhave, linket til min blog.

Skriv et svar til Palle E. Dausell Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere