Den drilske spinat

Spinat er jeg ikke alt for gode venner med, når det gælder om at få den til at spire. Den driller virkelig, så jeg  bliver i den grad udfordret på min tålmodighed – og stædighed. Selv om jeg gør mig meget umage med at så frøene, er det langtfra sikkert, at de spirer. Og desværre synes jeg heller ikke, at jeg bliver klogere på at så spinat.

I år har jeg mest indtryk af, at jeg slet ikke har indflydelse på, om spinaten spirer, og får jeg spinat til forår skyldes mest min stædighed.

Sidste vinter og forår høstede jeg ellers rigtig meget spinat, så den succes ville jeg jo gerne gentage. Forudsætningen er selvfølgelig en mild vinter, men overdækning med fiberdug hjælper også lidt til. Og det forhindrer i hvert fald, at fasanerne æder af bladene.

Spinaten af de  to sorter Verdil/Winterriesen og Butterflay, som jeg høstede af i foråret.

Sidste år såede jeg 16. august  tre rækker med bl.a. Winterriesen, som er velegnet til overvintring. I år såede jeg allerede 31. juli – temperaturen var væsentlig lavere end i 2018, og den anbefalede såtid for sorten er fra sidst i juli til midt i september. Halvdelen spirede pænt, og jeg såede efter 16. august. Der spirede lidt flere planter i rækkerne, men de vokser ikke særligt godt, selv om jeg har gødet mellem rækkerne med lupingødning. Bedet er få meter fra sidste års bed, så samme jord.

Derimod vokser de planter, som er sået 31. juli godt, og jeg har allerede høstet en gang til spinattærte. Desværre er de to af sorterne gået i blomstring. Winterriesen, som ikke gik i blomstring sidste år, og som jeg har dyrket i mange år, blomstrer fra den tidlige såning. Og det samme gør en ny sort Red Kitten, som har rødlige bladstængler og -nerver. Red Kitten skulle kunne dyrkes hele året, om vinteren dog under beskyttede forhold. Til gengæld går Gammason, som er en ny sort fra Bingenheimer ikke i blomstring, men det er en forårs/sommersort, så den overlever nok ikke vinteren. Men godt at vide, at den ikke så let går i blomstring.

Til venstre Gammason, i midten Red Kitten og til højre Winterriesen. De to sidste er på vej i blomstring.

Jeg var så utilfreds med det resultet, at jeg såede et nyt hold spinat 4. september – 4 rækker med Winterriesen. Ikke en plante er kommet op!

Jeg  har heldigvis en nogenlunde rimelig spiring i to rootrainere, hvor jeg 7. september har sået til at plante ud i drivtunnelen sidst i oktober efter rydning af tomaterne. Det er samme sorter. Så frøene kan spire.

Min stædighed fik mig til i går at så om – både på friland og i en rootrainer. Jeg håber, at de her lune dage får frøene til at spire. Der er i hvert fald ikke kommet for få frø i rillerne – og tre frø i hvert rum i rootraineren! Men det er ved at være lidt sent at så spinat, da den ikke vokser så meget sidst på efteråret, men først når lyset vender tilbage sidst på vinteren og i foråret.

Med de to sidste hold har jeg valgt en ny strategi. De er sået i en god gødningskraftig jord, hvor der ikke tidligere har været dyrket spinat. Jeg hentede en spandfuld af den dejligste jord fra hønsegården, fyldte rootraineren og i sårillerne. Måske går det helt galt med så kraftig jord – måske bliver det succes.

Det er så næstsidste såning i år. I mellemtiden har jeg nemlig fået et tip fra Peter Norris om, at han har mest succes med at så i drivbænk mellem november og februar til forårshøst. Jeg har ingen drivbænk, så det bliver i drivtunnelen. Her har jeg før haft succes med at så spinat først i februar, men det bliver senere høst end fra de efterårssåede.

Nu venter jeg spændt på, om den ny såning giver resultat – eller jeg må indkassere endnu et nederlag til den drilske spinat.

Spinaten vokser nu, og her er jo ved at være ret tør.

Så fine så mine spinatplanter ud sidste år midt i februar. Så nogen gange lykkes spinat faktisk.

 

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

8 kommentarer

  • SVAR

    Et noget lignende billede tegner sig her. Jeg har i en del år bøvlet med de overvintrende spinat, men i 18/19 lykkedes det pludselig over al forventning. Vi havde en masse frisk spinat i foråret og jeg fik også taget en del frø af ‘Winterriesen’. Men nu bøvler det igen. De først såede er allerede store og ved at gå i stok og de næste hold er blevet spist af jordlopper. Mit sidste forsøg er at så i potter og plante ud senere.

    • SVAR

      Det lyder som en gentagelse af mine erfaringer. Jeg såede igen i rootrainer den 19. september og tre rækker på friland den 20. september. Denne gang hentede jeg en spand jord i hønsegården, så jeg var sikker på, at der aldrig havde været dyrket spinat i jorden, og den var i ekstrem god gødningstilstand. Den kom i rootraineren og i sårillerne på friland. Planterne i rootraineren begyndte at spire på 6. dagen, på friland på 8. dagen. Gad vide om de små kimplanter på friland overlever al den regn, som vælter ned her.

  • SVAR

    Tror jeg har nybegynderheld med spinat, den er nem 🙂 Såede i højbede her for 1,5 måned siden og nu har de fået ret store blade. Jeg tror i hvertfald at de når at blive til noget før det bliver for koldt. Men jeg syntes at det findes mange gode alternativer også feks bladbeder. Jeg vil gerne prøve Newzealandsk spinat og bladgræsfod næste år.

    • SVAR

      Det er altid godt med begynderheld – jeg har en ide om, at spinat helst vil vokse, hvor der ikke har været spinat i lang tid, så måske er det derfor, at du har held med det, og vi gamle i haver har problemer.
      Hvis du er heldig har du spinat i store mængder til forår, og måske også i en mild vinter. Dæk evt. med fiberdug, så æder fasaner og rådyr ikke bladene.

      • SVAR

        Bladgræsfod har jeg aldrig hørt om. Har den et andet navn?
        New Zeelandsk spinat har jeg haft igen i år efter mange års pause. Den siger mig stadig ikke noget.

        • SVAR

          Jeg kender heller ikke bladgræsfod.

          • Hej! Det er en Google translate plante 🙂 den hedder “leafy goosefoot” på engelsk og på dansk hedder den vist Jordbærspinat og ikke Bladgræsfod som Google translate forslog. Beklager forvirringen.

          • Jordbærspinat har jeg prøvet at dyrke, men den har ikke noget med spinat at gøre efter min mening. Den dyrkes for de røde »bær«, som jeg ikke synes er noget særligt, bortset fra at den er meget smuk i køkkenhaven. Jeg har i hvert fald ikke overvejet at spise bladene, men måske kan du godt.