De første spirer er kommet op i potterne

Idag har vi den 16. februar, og de første spirer er dukket op i potterne. De blev sået den 11. februar. Det er frø af en hvid aubergine ’White Eggs‘ og chilierne Piment d’Espelette  og De Cayenne. Her til aften kunne jeg lige se en bøjet nakke af Sibirisk huspeber titte op gennem såjorden. Fem dage – det er hurtig spiring. Især er jeg imponeret over, at auberginen kom så hurtigt.

De blev lige foreløbig stillet i vindueskarmen. I morgen skal der etableres vækstlys.

De blev lige foreløbig stillet i vindueskarmen. I morgen skal der etableres vækstlys til dem.

I drivtunnelen er temperaturen næsten forårsagtig med 7 graders varme i dag. Det skulle være nok til at alt det, jeg har sået i jorden i drivtunnelen kan begynde at spire, selv om det er lidt køligere om natten.

Dild: 5° C og 14-28 dage

Gulerod: 6° og 14-28 dage

Løg: 4° og 10-22 dage

Radis: 5° og 4-9 dage

Spinat: 4° og 6-12 dage

Men det varer et stykke tid, inden de første spirer dukker op, da det nok nærmest er den længste spiretid, der kommer til at gælde. Det bliver radiserne der dukker op først.

Lige nu må vi nøjes med at spise de sidste kinesiske radiser. Men de er også rigtig lækre stadigvæk og lige så sprøde som i efteråret.

 

Lignende indlæg om min have

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 kommentarer

  • SVAR

    Det er vildt! På den gode måde. Jeg må in d til videre nøjes med at læse om dine spriere og holde mig i skeindet, for jeg har ikke sådan noget fint lys, og godt nok er mine egne bøllespirer efterhånden gamle nok til at holde fingrene fra mine spirer, men så er der jo ham der barnebarnet 😉
    Kinesiske radiser – er det japanræddiker? Det kanlder vi dem i hvert fald. Men det der med navnene er jo også altid det værste.

    • SVAR

      Jeg sår også noget til normal tid. Det her er bare for at se, om det fungerer. I hvert fald har jeg lyserødt lys i mit kontor.

      Kinesiske radiser er ikke det samme som ræddiker. Ræddiker er stærkere – også stærkere end almindelige radiser. De kinesiske er milde i smagen og meget sprøde. Vi spiser dem i ganske tynde skiver til frokost. Og i salat er de fine, især de radiser, hvor de er blevet røde indeni.