Blomkål i marts.

Jeg har ikke dyrket blomkål i en del år, men tog udfordringen op for to år siden, og nu er jeg i gang med at udforske mulighederne. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at blomkålssorter er meget forskellige, og de skal sås på det helt rigtige tidspunkt. Jeg fik sået lidt for sent først i juni sidste år, så de fleste efterårssorter nåede ikke at danne hovede inden vinter. Jeg fik dog 6 flotte hoveder inden vinter, mens resten var store flotte planter. Jeg var skuffet, og det var lige før jeg gav hønsene planterne.

Heldigvis var jeg stædig og ville se, hvad der ville ske med dem hen over vinteren. Hønsemad kunne de jo altid blive til. Vi har ikke haft ret meget frost her på Vestlolland, og jeg har været ihærdig og dækket dem ved nattefrost og i frostperioder med en pressening. En stor grim blå pressening og i en frostperiode to stk .

Blomkålsbedet 2. marts. Planterne har overlevet forbavsende godt. Hønsene har fået nogle halvvisne blade hen over vinteren fra dem.

De har overlevet det hele, og jeg har høstet et lille hovede 13. januar og endnu et den 2. marts. Det bedste er, at der er to mere og ret store på vej, og jeg kan mærke, at der er ved at blive dannet små hoveder i de andre planter også. Der er nok 20 planter – hvis det lykkes i den kommende måneds tid, bliver jeg helt euforisk.

Blomkålshovedet fylder ikke meget mellem de store, kraftige blade, som hønsene nu har spist.

Hønsene fik bladene, men vi spiste det lækre lille blomkålshovede.

Hønsene fik bladene, men vi spiste det lækre lille blomkålshovede.

Det er muligvis den varme sommer, der har forhalet deres udvikling, og den lune vinter, der har gjort det muligt for dem at overvintre som så store planter, så i år rykker jeg såtidspuktet for efterårsblomkål til sidst i maj. Og håber på, at jeg i år får hoveder i november og december. Men jeg prøver nok også lige at så nogle potter 14 dage senere for at se, om jeg kan får vinterblomkål næste år

Sidste forår fik jeg også nogle pæne hoveder på de planter, som var overvintret i potter i drivhuset og blev plantet ud omkring 1. april. I år har jeg sået mange flere planter og af flere sorter. Den 2. marts plantede jeg 33 planter ud under tunnel med fiberdug over. Det bliver spændende at se, om det lykkes. Jeg håber på, at vi undgår rigtig vinter, men ellers må jeg dække med pressening.

Blomkål plantet ud 2. marts og blev dækket med fiberdug over buer.

Samme dag plantede jeg også spidskål ud, og i går plantede jeg 23 broccoliplanter ud. Begge dele også under fiberdug. Planterne kommer lige fra drivtunnelen, hvor det om dagen bliver for varmt til store kål nu. De blev derfor omhyggelig dækket med fiberdug – nu er jeg spændt på, om den afdækning holder til den kuling med vindstød af stormstyrke, som hærger derude lige nu.

Der var stor forskel på størrelsen af broccoliplanter. De store er sorten Zen.

Alle de udplantede kål blev dækket med fiberdug. Her er det spidskål.

Måske jeg i år kan få fyldt lidt i The Hungry Gap fra de her planter. De store overvintrende spidskålsplanter på friland er begyndt at vokse lidt, og de første blade er begyndt at samle sig til et hovede. De kommer selvfølgelig først – måske allerede i april som i England? Vi har jo næsten engelsk klima her på Lolland i år. Min rosmarin er sprunget ud på friland og står med fine lyslilla blomster. Jeg har i dag ryddet selleribedet – og her fandt jeg en glemt knoldselleri, som var lige til at spise.

Jeg har allerede 1. marts sået et nyt hold kål, både broccoli, blomkål og spidskål, men nu er det andre sorter egnet til forårsdyrkning.

Den 1.marts såede jeg desuden knudekål, knoldfennikel, salat, knoldselleri, bladselleri og tomater og aubergine til drivtunnelen.

Den 3. marts såede jeg appelsintagetes til at plante i drivtunnel og drivhus i maj, så de kan tiltrække svirrefluer, som kan æde bladlus på mine planter derinde. Jeg har i år ganske vist en pæn bestand af mariehøns, som jeg har samlet udenfor og sat ind, men nyttedyr kan man ikke få for mange af.

10.januar såede jeg valske bønner og ærter på friland – de er nu på vej op.

PS. Hvis nogen tænker: Hun har kål på hjernen, så er det nok ikke helt forkert. Men vi elsker kål – og det gør vores høns også, så der bliver ikke for mange kål.

 

Lignende indlæg om min have

Skriv et svar til Lisbeth Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 kommentarer

  • SVAR

    Da jeg for mange år siden flyttede til Samsø, havde de overvintrende blomkål, de kaldte det for fidusblomkål 🙂 det kom jeg lige i tanke om, da jeg så dit indlæg.
    Mange hilsener
    fra Lisbeth

    • SVAR

      Fidusblomkål – den sort har jeg ikke hørt om. Det kunne være sjovt at vide, hvad det har været for en sort.

      • SVAR

        Jeg tror ikke, det var en bestemt sort, det var bare en fidus, hvis overvintringen lykkedes 🙂
        Tillykke med CPH, jeg har stemt på dig.

        • SVAR

          Ja, det gr jeg også ud fra, og en har moret sig med at kalde det fidusblomkål. Tak for at du har. stemt på mig.