Agurker og anarki – i og udenfor drivhuset

Agurker og anarki – i og udenfor drivhuset

De første små nye agurker i juni smager helt fantastisk, sprøde og søde. I løbet af nogle uger er der flere agurker, end vi kan spise to voksne, men heldigvis kommer der børnebørn på ferie, så vi kan følge med. Og en masse foræres væk.

I august fandt agurkerne så på, at de ville svulme i den ene ende og de fik små stikkere på overfladen – måske var de blevet bestøvet af citronagurkerne udenfor drivhuset. De var heller ikke særligt velsmagende, men blev til syltede asier med kernerne skrabet ud inden syltning. Så blev de slanke igen – efter at citronagurkens liv var tilendebragt på grund af agurkeskimmel.

Slanke i den ene ende og gravide i den anden ende.
Slanke i den ene ende og gravide i den anden ende.

Nu er vi ved at være nede på to agurker igen om dagen, og de smager fantastisk. De høstes helt små – medmindre de har forputtet sig, så jeg ikke ser dem i tide. De nydes igen med anstand.

Alle gode hensigter med den rette beskæring er glemt. Nu glæder jeg mig over et langt uregerligt sideskud, som bare vokser og vokser og der kommer agurker på. Jeg snor det rundt om stammen og andre skud. Der er ingen regler, det er rent agurkeanarki.

Et langt sideskud på springtur blandt tomaterne.
Et langt sideskud på springtur blandt tomaterne.

Det er ikke alle agurker, der høstes i drivhuset lige nu. Et langt skud har forvildet sig ud gennem tagvinduet, som har lukket sig sammen om stænglen. Den automatiske vinduesåbner har lukket vinduet for denne sæson. Akkurat som iskiosken på Nysted havn, hvor jeg gik glip af sommerens sidste isvaffel i lørdags. Hvad ligner det at lukke midt om sommeren. Heldigvis kan jeg godt få fat i sommerens sidste agurker, jeg skal bare gå ud af drivhuset for at høste dem. De høstes nu helt nede ved drivhusets tagrende. Herfra er der frit fald nedad – og så kan jeg plukke agurker og knoldfennikel på samme tid.

Agurkerne vokser nu ogaå udvendigt på drivhuset.
Agurkerne vokser nu ogaå udvendigt på drivhuset.

Lige nu ser det lidt broget ud i knoldfennikelbedet, som bliver holdt omhyggeligt vandet, så de ikke går i stok på grund af tørkestress. Desværre måtte jeg i går fjerne en stokløber. Det var sorten Firenzo – der er så tilgæld andre planter af denne sort, som ser ud til at være i gang med at danne knold. Det er lidt spædende, hvilke planter. der går i stok eller danner knold, da jeg har 3 sorter i bedet: Firenzo, Perfection og Zera Fino.

En knoldfennikel er gået i stok.
En knoldfennikel er gået i stok.

I bedet med peberfrugt går det fremad med modningen. Alle frugter er nu ved at blive røde, og jeg har foreløbig høstet 3 stk. Det er sorten California Wonder, som først blev sået 25. marts og udplantet i bedet efter første hold tidlige kartofler engang i juni. Første modne peberfrugt blev høstet 16. september. Det bedste er næsten vægtykkelsen på peberfrugterne – ellers synes jeg tit, at sorterne skuffer på netop det punkt.

California Wonder er en god, tykvægget peberfrugt.
California Wonder er en god, tykvægget peberfrugt.

I morgen er det måske sidste sommerlige dag i år. Så kommer der en gang blæst, køligere dage – og måske også lidt regn. Jeg vil se det, før jeg regner med regnen, jeg er blevet skuffet så mange gange i denne sommer.

Men efteråret er stærkt på vej – de første valnødder er blæst ned. Og kragerne forsøger at få deres del, når vi ikke lige er synlig ude i haven. Heldigvis kæfter de op, så vi ikke kan undgå at vide, at de er på rov. Det får os op af stolen og ud og fortælle højlydt, at det er vores valnødder.

Årets første valnødder.
Årets første valnødder.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du brug af cookies.  Læs mere