Årets første blomkål

Jeg har dyrket blomkål frem til høst her først i februar.

blomkål klar til høst

Hovedet er ikke blevet så stort, men flotte blade, som hønsene vil elske.

 

Et lille, men fint hoved.

De ser noget mindre ud, når de er høstede og holdes i en hånd.

Sidste år nåede de fleste sorter ikke at sætte blomkål i efteråret, som jeg havde planlagt. I stedet fik vi blomkål i foråret.

Det her hold blomkål blev sået for halvandet år siden – i september 2018 og skulle have givet blomkål sidste sommer. Men det blev for varmt og tørt, og jeg havde ikke energi til at sørge for nok vand og gødningsvand til bedet, som selvfølgelig ligger langt væk fra vandhanen. Bedet er også tæt på en hæk, som helt sikkert var med til at dræne bedet for vand. Derfor blev det kun nogle få og små hoveder. Planterne gik i vækststandsning, de tørrede nærmest ud i nogle tørre sommermåneder.  Men så fik de et seriøst angreb af kållus. Jeg spulede dem samtidig med, at rosenkålene alligevel skulle have samme tur. De fik godt med vand, og kort efter kom der regn. Planterne livede op i efteråret og satte nogle flotte blade, men ingen blomkål.

I december fik jeg øje på to meget små hoveder i to af planterne – det er sorten Nuage fra Bingenheimer, som nu har dannet to hoveder. Alle de andre planter er sorten Winter Alsmeer. De ser endelig ud til, at de er på vej til at danne blomkål. Så nu håber jeg, at vinteren bliver mild, og jeg bliver belønnet med en 12-13 blomkål.

Bed med blomkålsplanter

Hvis alle planter sætter blomkål, så er det virkelig et scoop til de næste måneders ellers ringe høst.

En ting er i hvert fald sikkert – blomkål er ganske livskraftige planter. De vokser bare kun når forholdene passer dem.

 

Lignende indlæg om min have

Skriv et svar til Maria Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

3 kommentarer

  • SVAR

    Herligt livsbekræftende blomkålsindlæg 🙂

  • SVAR

    Så fine! Det er aldrig gået særligt godt med mine blomkål men Romnescoerne er klar til høst nu her. Det er andet år det sker, det står ellers på frøposen at de skulle være færdige en gang i oktober, men de smager fint!

    • SVAR

      Jeg har desværre ingen Romanesco i år, men har andre år også haft fornøjelsen af at høste dem midt på vinteren. Jeg har bestilt nye frø til at så i år.